Stændig

The Old Danish word Stændig can mean:

• to. (mnt stendich) tilstående, vedkendende sig; nævntes 12 borgere til vidnesbyrd, og de efter deres beraad sagde at ville altid være dette stændig 189. DS: VI. 385; (1598). Rsv IV. 355, 417;o vilde deris høffuitzmand icke vere be- kiend eller stendig, dennem om samme dag noget at vere bevust. HvfJV. 471, VII. 321; dog hand det selfver er stændig. Hex 4; (1649). Matzen 283 note 5; han haver ladet hr. J sige, ingen capellan at være ham stændig, såå længe han selv sit kald kunde forestaa (1655). KhS3 UI. 78; be- kreffte oc ere stændige. Bernts III. 393.Jf bestandig 3). — Som bio. stadig; haffue stendiig sidenn werret forhind- rede (1525). NAM V. 42; saa util- strækkelig næring, at de ikke kand formaae nogen svenne stændig at holde (1720). Hub HI. 108. Jf MbO. — Jfbe-, bi, for«, fri-, hos-, imod, med, mod-, om, til-, ube-, ufors.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛅᚿᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.