Stæløjvne

The Old Danish word Stæløjvne can mean:

• no. (isl stefna) fk.
• 1) møde; gaar nogen bort, før stefnen er holden (1545). KD IX. 269; møde til den steffne, berammet vaar. Hvf III. 80; (1612). KD II. 586 (ovf. II. 633210); vilde kongen aff Danmarck bevilge nogen stefne. RFII 166; — for føstæ støftæ wor hollæn (1409). KD II. 38; dy red denom till thinngge och saa till huerinde støftne. DEF III.299b. J form, jf Thors 48. — fit.; sohand haffuer holt forbudne stefine. Hvf TIL 190; — stempner alderman nogher laws brodher trynde ste[m]pne (1417). Nyrop, Skråer I. 563; — JS 11. 153 (ovf. u. faste, go.). Jf fastende s. ovf. 1. 518b-519. — sætte s. 0: aftale møde med; langen haffuer leg stefipen oc thill min bure satt. DF JV. 3892; V.1 3412; — ingen dem haffuer ieg støffne sat. DgF II. 103a. Endnu bruge-ligt. —
• 2) (fsv ståmma) skiftedag; skall inghen leyde anden mands swend, fore hanss retthe steffne er (1515). KD III 26. Jf stævnedag. —
• 3) leve- vis; sæt stevne efter evne, tæringefter næring. PSO I. 128 (Nysted 1727 53: mand faar at s. s. e. &.); sæt stovne efter evne, hold maade og lad dig raade. sst. 295. Jf stævne go. 1). Jf bonde-, gade-, gilde-, grande, herre-, lage-, land-, lyve- (u. Jjuge), mål-, mølle, natvard-, nip-, næbbe-, retter-, roder- mål-, skalke-, sogne-, sommer-, ståder-, tings.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛅᛚᚯᛁᚠᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.