Stække

The Old Danish word Stække can mean:

• se u. stak. Stække (stækkere), se ovf. IV. 96 acer. . Stæle (stjæle), go. (isl stela, fsv stiåla) stjæle; nut.; sthæll nogher for armmodh oc wedhertørffth (1488). GkS 19"; stæler nogher man. Rsv% V. 27; deris hierter steler saa hen. Rch 54; stæler een noget fra een anden. F IV $ 53; — styæl han oc mynnæ, tha scal han hawæ thiwfs mærk. Bl I. 153-4; hoo som stiæl mænnæske. ÆB 2 Msb 2116 (1550: stiel); han ær saa godh, ther fiæl, som then, ther stiæl. PLÆF I. nr 322 (= stjeler. PSO I. 463). — f.m.; hand stielle icke mere. Ef 423 (1524 og flgd. overs. ; 1647: stiæl). — dat.; MA stall mere fra PJ (1479). Håb I. 36; ÆB 1 Msb 3180 (ovf. IL. so92b); (1552). Rsv I. 185, 208; han stal det store oc ieg det ringe. IIWR 88"; mig ingen beskylde skal, fra herren at jeg noget stall. TKAt. 62; du ilden fra mig stal. GH 14; GFK? 34; hand skaf: fede hende penge nok, som hand stal fra en mand. Beretn 9; — stjal vel stal, PG 381; stjal, stjaal. HøjsgG 95. — fit; thæn skool, hwilkæn som j stolæ. ÆB 1 Msb 445; hans discipeler komme om natten oc staalle hannom. Matt 2818 (1594 og flgd. overs., jf Tdm I. 170%); hues de røffuede oc staale fra andre.VAS 272; — de stall. GHD II. 277. — tm.; theth, han haffwer stolletb,e ; ÆB 2 Msb 224 (1550: det staalnej;CP 11. 108 (ovf. III. 619210); Rev IV. 39;T 162 (ovf. III. 608 ber); pølsen vaar staalen. HWR 20; naar en tyl haffuer staalet. Tdm II. 14"; I 170%; VAS 14; furtivus, staaledt. Etym 500; mit hiert? er nu forlaaren, en liden tiuf har staallet mig det hen. TkAIII 155; siger Ennium at hafve staalet dette fra Homero. BT III. 320; GFK? 51; staalne vare faar mand sjelden værd for. PSO I. 77, 462. —- nm. ; att duerigen skal icke stele min datter bort. DEF V. 1. 141a (= stelle. sst. 1472; stiele. sst. 142b); — furor, at stile. CPV (også u. clepo); ey skulle komme oc stiele hannom. Matt 274 (1524 og flgd. overs.); Jive, stiele gøre wsemme. HWR 246, 51". Den ] opr. nm. (uden »j«) synes sjælden, jf Lyngb" 17, så den på anf. st. mulig er dialektform. Jf Bl I. 16. — s. får 9: en juleleg. M. — bestjæle; at giøre sin næste oc ven ont, en nabo at stiele. Helv0 gøg 1". Jf isl stelt einn. — hemmelig føre; stall hanndt siuv aff sine svinn inndt paa kronems skoffve (1557). Rsv IL. 187-188; M.S — tilbagevirk, Jiste sig; stiæl seg til hannom om natetijd wdi mørck oc molm. TSd 102; stal sig hemmelige vd aff en lønport. CP V. 2018-9; snige eller stiæle sig aff vejen. Etym 388 (u. subdueo), 490 (u. subterfugio); Steph II. 1328. Jf be-, for-, hen pluks., bort-, fra(n)-, tjuv-, ustålen

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛅᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stække (I)