Stæk(kejre

The Old Danish word Stæk(kejre can mean:

• (stakken), to. 2g. (fsv ståk- k(a)re) kortere; enghen man fangh- er thit seyeldh i stekkræ stundh æn eth hallefft aar. Luc 44; som giorde henne (o: fortællingen) kortere oc steckre. CP I. 96; nogle stilcker huilcke ere nu længre, nu stæckre. FD 62B; — thet skal thes stekker væræ. HS 42; — ÆB 315; (1622). KD II. 682; contractior nox, steckere nat. Etym 1848; der kand it eller fleere stæck- ere riim sættis under de Alexandriniske10 vers. Pros 512; steckere (kortere) steckeste (korteste). ComO 38; hand bliffver en alen steckere. GHD II. 286; galskab jo stækkere jo bedre. PSO LI. 56; en liden stikke, der skal være stækkere end din pegefinger. Bonde- prakt. 82; — 4 flamske bennckedynner...2 anndre bennckedynner, er nogit stacker (1578). DS2 VI. 179. Jf PIV 216. — Som bio ; halwe stecker standen, 20j stridh. RD I. 88; Rsv% IV. 51; PE 420; PIV 1815; hvor længe at hver konge skal have regæret, nogle læng- ere, nogle stækkere. VdSv fort c6; (1610). KD II. 570; varer stæckere end det andit. SkP 446; hans Jefnets lob er saa kort oc varer saa u-lige meget steckere. BT II. 220; somme hafve regieret stæckere, somme længere. Pros 293. — 3g. kortest; lætæstsooc stækkest bodh. HS 10813; CP I 129 (ovf. Il. 878b20), 859; bruma, steckiste dag. Etym 126, 1243; naar dagen hafver været steckist oc be- gynder at skal længis igien. GH 90; vil det sig best skicke, at det steckiste vers noget inden for det længste skrivis. Pros 442. — med s. o: kort sagt; fræ skadelig selscap ... oc aff alle mænniske ... oc met stækkest aff alle dødhelig mænniske. HS 1472224 (= 1 breviter. udg. 1724 268). — på det s. 0: kortfattet; dette tencke wi at drage her tilsammen paa. det steckiste. 2 Makk 22 (1550, 1607: saa korte- lige); dette er nu sagd paa det steckste. Tdm III. 85.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛅᚴ(ᚴᚽᛁᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.