Stæde

The Old Danish word Stæde can mean:

• go. (is! stedja, fsv ståpi) 1) give plads, lægge; ængen man20 maa stæthæ vrensle vppa gaden (1443). KDI 174. — 2) stille, fremstille; wor een aff woræ bymæn oc een goth qwynne stedde oc skikkedhe for drot- ning Margareta (1401). DoB 127; han stedde sig yderst (1508). NMP I. 120; den tid, at Mickel steddis til ords HWR 192"; jf ovf. III. 380a6n. — ]f stille sig, blive stående, standse; stædæs arken a eet byærg. Luc 39; RD III. 5217 (ovf. II. 2258, = stod. CP V. 3614); — kom ther fram en deylig man och stedes ffor meig. Rkr b5; Hvf IV. 507 (ovf. u. be- tæmme); — toge de alle flucten oc stedis icke den gandske nat. RFII 197; ryktet sover ikke, steddes ej i første huus, ikke end i neste by. PSO I. 362. — stå sig, holde (helt); ther matte jnthet stedis vidh. RD I. 136 (= standeth. RD Il. 254). — være s. 9: være, opholde sig; han Regnoldh søcthe, som han wor stædh. Rkr e6"; alle, som stedde ere i nogen sorg. CPTI.3; allis voris raad oc anslag, som er vdi nogen regering stedde. Hvf III fort a8; — RD I. 332 (ovf. IV. 102bs9, jf isl staddr); vaar kong C selff stadder vdi graabrødre kloster stuffue. Hvi V. 149. — sætte (i overf. bet.); vort haabkal altid stædis paa hans hellige nafio. Psd I. 268b. — 8) yde, give; (1489). Hub I. 69 (ovf. TX. 78722); DgF Il. 322; Gud stæder sit taal til meget, som er icke hans vilie. Mariager h9; begærede derfor, at de vilde stede deris samtycke til, hand maatte giøre. Hvf IV. 562; (1676). NAM 1V. 68; steder derfor minde til, Jesus hand skal hude- føettes. KPs 507; — kongen befryet- ede at stede sig udi denne handel. RFII 301. -- vise; hand stedde sin manddom og til Rom. DgF Il. 275. — 4) føre, hjælpe; Sweriges rige til rette stæde oc hielpe (1483). GhÅ11.48; themmom att stede oc forforåre till theris rett (1557). AnchS TIL 440; der ideligen stædtis bud til Jands oc vands imellem rigerne. RFII 274.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛅᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stæde (II)