Stadge

The Old Danish word Stadge can mean:

• (stagde), no. (æn stadgi, fsv stabge) fastsættelse, bestemmelse; thuært omodh then helghe kirkes stadgæ. KhS VI. 151; — Kemp 2420 (ovf. III. 789ax2). JfRdqIV.455; stagt.— Stadne (stavne),go. (isl stadna) standse, blive til- bage; tin siel stadner icke før æn j hælffuede. RD IL 6410; — KC% cd (ovf. II. 52404); der skal ald sorrig staune. KPs 175; vil vor monarch stafne nogenstund paa Randers bund. Randrop 13; det haabet eene var, der i Pan- doræ buddick? stauned. Sort 14. — If i samme bet.; hvor mangen vildsom sti har eders fædre vandret, før her de staunedis. KC" c2. Jf Holb, M p Skr 434; Rdq IV. 250. — Stadug (statældig, stalæjde), to. (isl stådugr, fsv stapugher)
• 1) fast, urokkelig; wyl thet stadhucht oc fast holde (1406). 1DoB 289; alle thesse articlæ stathugæ at holde, wilkore wi oss (1417). KD I. 145; skøde war statueht mælt (1444). KD 11.75; DC 22, 31 (ovf. III. 670 bss); (1462). NAM 1. 154 (ovf, IL 864bu); var stadugh oc troo. HKv 80%, 7214; samæn wighælsæ ællær ofværgifwælsæ skwide ware stadugh. ÆB Rut 41;(1493). DVD 101 (ovf. IL. 727215);— thættæ skiffte skal stadhekt oc fast»bliuæ (1397). DoB 61; (1422). GhA V. 38 (= KD I. 150, ovf. u. bofast); huad raadmendene skicker och steder, thett skall stadigt were. Rsv" V 185; (1533). DVb 191 (ovf. II. 723280); dette husis alderstigende, dog stadige biugning. Wallensbek 5; — ho som helst bliver stade alt [til] ænden. HS 19115; skal det bliffue en stade oc fast fred. Hvf IV. 98; disse axtickle stade ocfast, wbrut at holde. Hvf IV. 177 (stad- igt venskaft. sst. 176); — (fov ståpugher) allæ thisse stycke lowe wy stedhighe oc fastæ at haldæ (1388). DoB 163 allæ Misse forserifnæ artikle Jowe wy stedh- igheoc fastæ at haldæ. DF. 206; thessæ forskrefinæ stycke skulle stedigh oc fast dliwe owyndeligh (1424). DD 36. alle disse fornefinde stycker stede 90 faste at holde for oss Joffue wi. IL. 579. —
• 2) fast, holdbar; Dauid dvaldhe j fastestæ ællær stædyggæste stædhe. ÆB 1 Sam 2814; paa det deris (9: svalernes) arbeide oc bygning skal være st(rjædig oc fast. SKP 891. —
• 3) udholdende, stadig; hadde oc den hellige mand weret idelig oc stædig jj sin gudelige bøn. TSA 587; for den stedige fare skyld, at en Christen er icke tryg it øyeblick. TdmU n7; ersflux blant sit boge-krald oc der ved bliffver stedig. Ciegler fort f4".—
• 4) værdig, anstandsfuld; neppeligen er mueligt, at såa milt oc stadigt it ansict er aff nogen bonde art. VS 25(=tam comis tamque ingenua species. Sax 70); amsictis deylighed -i stadig alder. Jes Sir 2619 (1607, 1647). — — 5) i nuv. bet. uvillig til af gå; Etym 1247 (ovf. IV. 87Tb18) med stæd- ige heste kommer mand ej fort. PSO I. 455. Jf us.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᚦᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.