Stad

The Old Danish word Stad can mean:

• se stæde. Stad (sted), no. (ist stadr)
• 1) fast stilling; ieg fiek kommen myn ting tijl stadh. Rkr f6". Jf nuv i stand. — i s. 0:i stå, stillestående; naar mitt hiull kommer y stade. Reh 213 (mod- sat: naar hund løber.; sst.) hesten [sejer- værket) går i stade. M. —
• 2) sted; tac æg oc boræ them en stath, oc lat thæt hwitæ wt løpæ. AM 187 639; the sculæ kommæ til godhe oc engeno stad til hinder eller scadhæ. DoB 8; (1415). Rsv" V. 85; sættæ en vicari i syn stath. HKv 792-9; hans herre fader aff thronen trad oc sat sin søni sin egen stad, Reh 21. — hank.; han haffdhe kommeth til en stadh, ok han wilde bwilæ j hannom. 1 Msb 2811 (ÆB; 1550: sted; Vulg: locum); — all stædh, hwilkæn som edher folk paa trædher, han skal wordhe edher. 5 Msb 112% (ÆB, 1550, 1607); hwor er then stedt? dyl hanum icke, ÆAS 128; dend stæd hand ligger saa lystelig. LysehG 12Y(mulig i bet. 2)?); — j then samme stedh (1401). DoB 124; ÆB 1 Msb 1814; Rkr i1; Rsv" IV. 81; stuore iourdskil skal vorde vti huer stede. Luk 211 (1524; CP: alle stede); er hun icke en sted, da skal hun vere en anden sted. PISK c2"; it gaat ord finder vel sin sted. UWR 54 (= et g. s. PSO I. 430); VdS fort 2; besidder en sted at tage vaare paa nogen. Btym 1188 (u. insideo); den sted, de hafver staaed. BT" b1'— ett stedt (1537). Rsv% IV. 185; det sted, hand bør at staae. BT J. 108; dend viis, som er paa et sted brugelig. PSO I. 392. — fit.; hun (0: sjælen) ær allæ stæde I mænæskæ legæmæ. Luc 31; alt wort «gooths i) G ok alle anner stææthæ. (1899). DOB 75; Rs" V. 141; jæk skal gifte edhær allæ stædbe, hwilke som edhær fodz fodspor tradbær. Josva 18(ÆB; 1550: stæder); de predickede ale stede. Mark 162 (CP, 1550; 1524: steder); Ps 10785 (CP); da oplod Joseph alle stede kornhuss, 1 Msb 4156 (1850; 1607: steder). Jf Wimmer, no. Bøjn, 64. — hand hyllede Dale karlene og flere steds bønderne i landet til sig. VAV IIL nr. 18 indl. Overført »] fra bio., jf ovf. IL. 810bs8; en, som- mesteds; Mikkelsen, Sprl $ 66. 3. — af s. (fov af stab) bort, afsted; i morgen gaa wi aff stad til kongens gaard. HWR 49; lader voss gaa aff stad. HWR 68. — komme af sted, se komme 5), — i s. (iel i stad) strax, snart; han kom i stath til mønstæræt, HKv 11 85-86; bødh them allæ webnes i stad. RD I. 287; II. 96; først thenne nat forgangen er, saa kommer dagen i stade. DgF III. 595a; — nar ther / nogher menniskæ worther sywgth, tha: dræbæ thee thet i steth. Luc 46; Kemp 391; ÆB 1 Msb 47; HM 153; T 29; Dial 37; i stedt foruden duale. SK v594; de nu ij sted skulle forløbe oc forsuerie hannom. TH 380"; skibet er gammelt oc formaa icke meget i sted. PISk b1; Heg 80; jeg veed, hun kom- mer dog i sted. DrH% 50; — thet skeer isteid. ÆGS 60. — i s. (som) 0: så snart (som); i stæt han word kuning, tha fok iordæn goot frukt suvmelig- heet. NAM V. 180; schall han leggæ syt waben fra sæch, istæth han hiem kommær. Rsv% V, 223; — ÆB 2 Sam 1510 (ovf. JIt. 825bs2; 1550: naar). — i den sted 0: a) i stedet (for); hvilke jeg haffver sat til side oc i dend sted fremsat, GI fort 7; — PIV 182 (ovf. IV. 39b). — b) for så vidt som, i det; (156). Rsv [II 6450 (ovf. I. 497 bs). — på s. (isl å stadinn, svå på stan) = i stad; i faa en fed hane nu paa sted. HWR 67"; de fest- ede en ced, den ville de nu fuldgøre paa sted. Heg 94; lader hende staa sin ræt paa sted. Heg 98. Jf nuv. på stedet, på stand. — på stedet i udtr. omatdø (blive dræbt), dræbe; baade SG oc TV skulle bleffuet paa steden. VaV IM. nr. 9 indl.; skal det være lodseieren frit fore, naar de kan paa- træde dem, at lægge dem paa stedet (1580). HT II. 188 (jf Jægge 7)). Jf SY Dlifva på platsen, — opå én 's. 0: på én gang; trendæ handæ glædæ, som waræ paa færdæ vpaa en stæd, HM 113. — til s. i nuv. bet. nærværende; vere tilstedis och residere hooss dom- kircken (1584). DM VI. 310 (mulig n, If sv tillstides); — om de der ere so (uneruerendis til stede (1539). RK) I. 69; propinque, tilstæde. Etym 993, 1288 (1. præsto); ieg kommer tilstede igen. ChrIV" I. 246. — stå til stede for o: indestå for, hæfte for; bunden staar tilstede for tiundenne (1624). Webers Saml I. 101. Jf stando for. — 8) by, stad; Revi V. 142 (ovf. III. 652217); som Odens stad han mw»ne staa. Rkrb6"; CP I 74; V. 49512; (1526). NAM I. 32; staden ligger i fire hjørner, oc. hans Jengd ersaa stor som bredden. Åb 2116 (1550,CP, 1607); en stor stad... han hadde høye mure. TAmH b2"; TP g1" (ovf. u. bemande); den stad Visby er bygt for sin beleylighed skyld, at hand ligger saa gaat som mit vdi Østersøen. Hvf III. 555. Jf u. bet. 2). — hunk.; thenne stad hon ær modher kristen kloster lefnet. HS 93-34; Gudz stad skal dog bliffne deylig met hendis kilder. Ps 465; 4834 (1550; begge st. hank. i2 FV, CP); thenne herlliig stadtt .. ieg mente, hun wor all fare frij. Kv v2326-28, 512, 2320; denne stad, som vaar mere fast for omliggende wføre skyld, end for den vaald, som ind- byggerne haffde opkast om hende. VAS 321; Heg 199 (ovf. IIL. 646282). JE bemærkn. u. bold, no. slutn. — TdmH b2(ovf.u. flig); — hetningæ hafvet nær alt sammen, bodæ land oc stader. MR1314; mektigæ stader oc byæ. MR 1164. — stad, stæder. PG 179. — særlig hansestæderne; (1525). NAM V. 23 (ovf. IL 842b15); sin Stockholms skibe, som vilde at stæderne, Hvf V. 12; til Stockholm maa stæderne friit handle... hues kongen oc stæderne kommer wuilge emellom, da skal fire aft hans raadt drage til Lybke. Hvf VIII. 67, 66. Samme brug i

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.