Stabel

The Old Danish word Stabel can mean:

• no.
• 1) (is stopul), fsv sta- pul) søjle, stolpe; j felldt senge sted med 4 stabeler aff perre thræ o (1650). DS IL. 188, 197: j reygsse sengesteed met firre suarffuet stabeler aff huid thræ. sst. 208; thou schiffuer met stabeler. sst. 227. — stang (som søudtryk); DgF IV. 284 b (ovf. IL 10028). — skælsten, grænsepæl; (1520). KhS IV. 537 (ovf. IL 44as); sette steen oc stabbell effther logenn ther, ssom the gynge oc giorde skiell (1588). FA II. 153; ey heller findisteen eller stabell (1547). Rsv% IV, 222; sermerckitt mett stenn, stabell och grøfft (1554). Rsv I. 243; (1568). FA Il. 176 (ovf. II 390bs); sette steen oc stabell emellom KG's lodder oc. GU's lod (1570). Rsv UL 107; (1578). RdU IL 667; havde sat »stabel« og »tiebunden« sten (1599). BraschV I. 95; (1681). NAM IL. 363 (ovf. II. 63921); DL 6-18-1 (ovf. 111. 850.97).r- oJf JL I. 46; Schul IV. 36425. —nt stapel) blok (til en ambolt); wa som hawær stæth och stapæl oc gør falskæ pænningæ. Bl I. 182. —
• 2) tappen i et hængsel; for 2 hengsell: tiill dørren oc for stable (1540). DMs I. 84; thu sture henngsle mett 2 stable (1577). DMs IL 212. Endnu brugeligt. —B) (sv stapel, mnt stapel) oplags- sted, stabelstad; du (0: Tyrus) vaast hedningenis stabe). Jes 238 (1550, 1647); denne stæd siuntis da meget bequem, for stabelen met atskillig kiøb- mands handel. VAS 273; Hvf JIL 554 (=WE676); VIII 12 (ovf. II1.214bs24); ide tvende stapel (1631). NAM II. 859, 356 (ovf. III. 214b7); af hvad ware stabelen her udi staden eragtes at kunde bestaa (1659). KD V, 59; hans for- fædre til Dorpt hafde ladet oprætte en stapel. RFII 31. — Jf bord-, fod-, senge-, eges.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛆᛒᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.