St(jjært

The Old Danish word St(jjært can mean:

• no. hank (— isl stertr, fsv stiårter)
• 1) hale; maat du met din stert sacteligeliske oc henge hannem ned. HWR 242", 101'; — næsen tijl bagetijl hestens sterth. Rkrc 1"; cauda, hale eller stert. CPV ; Etym 184 (Stepb I. 112a: stiert); CP I. 197; PE 65;2- ÆGS 56; Hex 228 (ovf. u. beklimre); ey skorpionen selv tør stærten vende mood. KH 1"; AB IL 273; hvo ormen træder paa sterten, hand vender han- nem hovedet igen. PSO I. 188 (jf ovf. III. 388246); naar dragen slaer mig med sin stært. KPs. 525; — stierted (som hafver stiert eller rumpe) caudatus. ComO 91; vanart haver en lang stjert. PSO I. 455. — fit.; ynder deris vinge 00 ved deris sterte. OP V, 4101; bant en brand mellem huerie. tho sterte. Dom 154 (1550, 1647); Åb 90 (sst. ovf. TIL. 662au);.PG 171. — få ved so: give i hænde, give magt over? fick dem (o: præsteskabet) den paftue messe ved sterten..PISk k3". — komme klemme på s. 0: komme nød over; nu er der klemme kommen paa myn stertt. Kv v3038. Jf ovf, II. s (130b43-4. —
• 2) tap, håndtag; 2 pannder med sterte (1578). DS2 VI. 184; 14 falkonner med nye miker og Stjerter færdig beslagne (1611-1616). Blom 60 note 1 (jf svans); den ploug- omvendend stiert vi kand finde i høyest bøge-top. Raun 10 (= ] stivae. I. 174). —3) vognstang; der Jaa saa mange døde kroppe hos vognen, at de skiulte hiulene oc stærten. VåS 169 (= te- st potmonem. Sax 390); temo, vognstang, stiert. Btym 1295; 1 vogn med beslag 98 stjert (1636). Hub Il. 196. — Jf ihunde-, hveg-, hvid, jærn-, ko-, kvik-, mie-, mølle-, nusse-, pil-, pisse-, plog-, potte-, reppe-, rokke-, rød-, slag-, træ-, tve-, vogn-, edders.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏ(ᛁᛁᛅᚱᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.