Srænde

The Old Danish word Srænde can mean:

• sætte mærke på M. — 13) — sæde, se d. 0. — 14) suføjbe og s. 0: drikke og? se ovf. IV. 202 bar; de bliffue der offuer grobianer, wide whuercken at søbe eller sætte (som mand siger). SkP 123. Efter VSO: drikke og give fra sig? — 15) s. af 9: a) (isl setja af) afsætte fra; sette hannem aff sit kald oc bispedom. VAP 68"; exanguro, sette aff embedet. Etym 101, 283 (u. exourio); sætte aff med embedet, sst. 964 (u. depono, jf ovf. IIL. 790bu19); movere aligvem senatu, at sætte en af raadet. Steph II. 904. Jf afsætte 2). — b) svinde hen, tabe sig. M. Endnu brugeligt, jf VSO og Mb0.—c) oversætte fra; wor hun(o: bogen) seth aff lathyne ok paa danskæ. MR 1. Jf afsætte 6) (1. til 80). — 16) s an 9: a) (tansetzen) gå mod Jand, lande; sætte flux ahn paa væsterste kant. LyehG m1”. Jf VSO: sætter an 5€). — b) (sv såtta an) trænge ind på, angribe; sæt an so (ud)med helte-mood og lad ej sverd i balg indstikkes. AB I. 200b; M; — hendes bønner og taare sette an paa ham, han føler sig overvunden, Lund,Egede 8. — c) begynde på, sætte i gang; M; jeg dricker og jeg sætter vor arfve-kongis skaal med tre gotaar vel an. SortS 89. Jf ansættere I. till 180. — 4) s. sejl an 9: stille sejl- ene til sidevind; Etym 673 (ovf. wvi11. 836215); NL 1071. Jf sætte bi. — 17) s. bi 0: a) (holl bijzetten) sætte sejl til. M. Jf: saa mange seigle. kunde bisettis og føris. ChrV S art. 114. —— b) gå med sidevind. M. Jf holl bij de wind; MO 46. — e) (t beisetzen) bisætte. M. — 18) s. bort (sv såtta bort) øde. M. Jf bortsætte 2). — 19) s. (sig) efter (sv eftersåtta) sætte efter, forfølge;tig den store, som sette effter mig. HWR 109; huorlunde eeteskabs dieffu- el haffuer sæt effter dem, som haffuer degiffuit sig i ecteskab. NPall, Ecte- skabs Dieffle (1557) a5; saa har wi: efter dennem satte. Jacobssøn, Jødekrønike 153; i det hand sætte hannem efter Jiffuet. VAS 61; — der de mu sase, at de alorligen sette sig effter dennem, grebe de til verie oc vaaben. Hvf VI. 88. — stræbe efter; sette sig effter høye oc veldige quind- foleks kierlighed. HWR 259" (= mtonastellen. udg 1549 240"); hand sette fast efter at hefine sin faders død, Lysch 57. Jf eftersætte, lægge sig efter. — 20) s. for (sv såtta får) fore- trække; antepono, setter for, meere acter. Etym 968; Steph II. 108. — s. sig for 9: foresætte sig; atville giore ende paa sagen, som hand haffe sæt sig for. UK h2. — 21) s. fort: udplante; wiingaars-manden plantermode unge wiintræer oc setter dem fort med græne, som hand forflytter af træ i træ. ComD $ 439. Sætte også i æ Dsk om at plante, jf ovf. In. 478 am; sætter eller sticker plante i iorden. Etym 870. Jf fortsætte 1). — 22) hos 0: vove med (for); at thee ther wdi wele sætte hooss hannom liiff oe gods (1580). Mint II. 707. Jf mut setten bi; sætte ved ndf. — 29) & i (isl setja 1) a) bringe i en (vis) stilling; sette oc stille wortt liiff o godtz udi fare oc ewenture for wortt fædernne riige (1596). Rsv" IV. 168; ; Dd 50 (jf ovf, I. 38221); HWR 13 (ovf. u. dag 4); min hals tør jeg og sette i vedt (1611). DM I. 278. Se også ovf. I. 9926,17, 498b (u. fæld); III. 585bss (jf IL 86294). — D) overgive til; jeg sætter det i dinllie. KPs 372; jeg sætter det i div hånd. M. I denne forb, endnu brugeligt. — 24) s. med (isl setja med) be- sætte med; skært gull sath met dyre stenæ. HKv 742; RD IL 12; tiet ær alt sæth met blodige saar. Br 252; sattæ thøm meth dyrestæne. RD ju 79158 (= lod ... sette. OP V. 542); PL4% I, pr 93; mellom begge bryst wærn all fwld sadh mz stooræ tom. so Tyrk al ; DEF I. 8322b (ov. Il 250212); II. 18b; gid deres raader huus maa være runden om med Jo sephs brødre sæt! Naur gg1. — for syne, udruste; der er ickun lidett i pigens skrin, der med kand du icke sætte husett din. TK 79. — 25) s. ned o; betro, anbringe hos; Etym 964 (ovf. 1. 14522); — jeg vil sætte pengene ned hos denne jøde. Holb, årab Pulver S 6. Jf ned(er)sætte 3). 2-26) s. om 0: vexle (penge). M. Jf omsætte 3). — 27) s. op 0: a) sætte på sti, fede. M. — b) gøre indsats, sætte ud; oppono, sætter op, sætter imod til veddis. Etym 966; PSO 1. 255 (ovf. III. 356ba1); jeg haver intet rode guld at sætte op for mig. PSV 578. Jf opsætte 2). — e) vove; hafiuer ladet sig bruge for sit fæderne land oc sæt op icke alleniste guld oc pendinge. VdPb d7%. Jf op- sætte 3). — d) opsætte; diflero, forhaler, setter op. Etym 411, 782 (u. promoveo); Steph II. 442. — 28) s. 20s()på 0; a) rette mod; om nogher man setther paa annen sagh. Rkrl5; hvad kæremaal Isegrim vilde sette paa ham. HWR 51"; deilig de var, dog ickon smaa, som nogen vild” sætte øjen paa. SKR al". — pålægge, fastsætte for; Jaasæbreff po for- serefne gotz, som ær sæt ewindelig tiælsse oppa. SRD 1V. 357. Se u. ti(gjelse. — b) s. på bjælken 0; lade sbliveglemt.M.—s. påærmet o: bilde ind. M. Jf nuv, binde på æ. PSO JL. 186; Ped Pårs B 2, S 2 (Liebenb 126). t auf den årmel binden (biegen, jf GrinmW: årmel). —- s. visk på o: til- byde til fals. M. Jf Frisch JL. 4582; GrimmW: schaud 237; Grimm R+ 270; ÅB I. 71b: hvo ædel viin i kielder har, udhænger krands for døre (jf Grimm W: kranz HL. 62). — e)s. stind på o: overdrage, gøre af- hængig af; der næst er det sæt ind paa Tulldige dannemends vidnesbyrd. VdS 245. Jf s. il b). — d) stole på, benytte sig af; the sette paa theris arpe skytt och beseylede skijb (1564). Tad I 236; vilde icke sette det paa Mi, men venskab oe forbond. Lyseh 98; sætte det paa mord, brand oc de kskyldige undersaatters forderfvelse. FIL 231. — e) ansætte, vurd- ste; jordgots oc gorde skulle settes Jia skelligt landgille, Rev" IV. 117- 18; slig wduelige vare sette de paa en sum pendinge. HWR 265” (= ut setten se vp einen summen geldes. udg. 1549 246"); skal skipperen sette sit skib paa penninge, lige som hand vil det self beholde. FIL art. 50. Jf bet. 6). — f) oversætte på. M. Jf: vor dreng satte forleden et himmelbrev over paa Dansk. Holb, Com (v Lie- benb) II. 391; s. af o) ovf. — g) dæmpe;mand kand gifue tid oc rum, sette paa rørelsen, indtil mand faaer vel be- tenckt sig hid oc did. ÅL 78. — rebe, stryge (sejl); sette paa seiglen oc intet gaae forbi, som dem til hielp: behoff gioris. SKP 83. Jf VSO: sætte på 10); bet. 7) ovf. — h) angribe; Cold nnmm 2" (ovf. III. 882b46); om regn og torden, storm og snee med hast vil paa mig sette. KS 203; miniæl ey derfor undrer sig, at hand paa mig tør sætte. KPs 395. Jf s. efter. — 29) s. over (sv såtta åfver) over- sætte. M. Se også s. (ojpå 1). — 80) s. til, a) s. til bænks 0: have magt over, tumle. M. — s. til rette, se ovf. III 585a10m — b) = sætte på c); hwad oss techtes ther vdi atgøre, sette the till oss (1483). GhA IL. 47; thet setter jech til Gudh i heme-righ. RD I. 236; ieg setter alting til hans guddommelige vilie. TAmU y8"; HWR 59 (ovf. IL 648bæ); — det er bedre for en god sag, at den settis hen til dommeren, end om den vold- gifvis hen paa sær personer. BT I. 49; — then sag sætte vil ind till vor nad- igstæ herræ. sielff (1468). Rsv I. 7; (1476). Nyrop, Skråer I. 742; Rkr 22" (ovf. I. 876b6); wille wii settehen sagh ind till borgemester og raad san, Rsv" IV. 202; (1547). KhS V. 35 (ovf. u. beråde 3); hand vilde sætte alting ind til kongen selff, mad hand lod oc giorde, der met vilde hand lade sig nøye. VAS 417; att bønderne motte sette fraa thennom the sager, som the formeener, thennom for høye kunde were, ind till rigens cantzler (1591). DM IL. 117. — o)5o= s. på h); hand setter til deg paå alle sider, hwor som hand kand komme til deg. Huberinus 116; setter til sine fiender, gør dem affbreck, HWR 5% de droge da vd i iact, sætte til de

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚱᛅᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.