Springe

The Old Danish word Springe can mean:

• go. (isl springe)
• 1) virk. i mv, bet. a) gøre spring; dat; B sprongh wp. RD III. 422 (= spranck. CP V. 3010). Jf Lyngb 58. — the glæddes oc sprung sosom veyer i blant faar oc gafue noghet spring. TS 4426; — for there oghen lekte oc sprwnge diæfwle. HS 18010; the døde op sprynge ther selffuæ, Rk | h3; RD TIL. 291 (ovf. III. 429bs0 = | CP'V. 2125); mine børn de sprunge, | ieg self lo. HWR 22"; Hiartuars krigs" | mend sprunge op met on hast, VAS 59; | Hvf I. 112 (ovf. I. 24908). — lad | åre springe 0: lade sig årelade; | lade nogen aar springe. ADL" 59, — s. | fra råen, se ovf. Ill. 639216. — lade s. over klinge 2: dræbe; de vildeste lode de springe offuer klinge. Heg 198. Endnu brugeligt. Også i Sv og 1. — s. til pølse : komme galt fra noget M. Jf VSO: springe 6 0). — s. ud af vinduet 0: blive forkastet.M.—kom- meomkring, blive sagt; lod springe så wide, ath…. them willæ han giwæ guld, KD IL. 53; dedt er sprunged vide om land, att huid er sortere end en brend (1586). DMs II. 189; der springer rund om anden hoss ost, att de wille appellere (1591). FS 1 112. — b) gå i tu; AM 187 3614 '(ovf. II. 864032) ; naar glasset oc lycken skinneklavist, springer det snarist. Lyseh 613; Etym 1095 (ovf. IV. 2614). —
• 2) virk. springe over;ingen skallspringeanden mands gierre ynder 2 $ iche heller gire stette der paa (1624). Webers Saml: 1. 91. — sparke, sprænge; sprank han mwren fra kirkæ wæggen. RD HL. 179% (= støtte han muren yå met sin fod. OP V. 1220-02). — parre sig med (om handyret); eqvus fniit quam, springer. Btym 357; skik elig til sine køer irette tid at springe. KSK b3". I denne bet. endnu bruge- ligt. JF af, be-, for, hen-, om, op, øver, uds. ; sprikke. —- Spring for godt, mo. livligt ungt menneske. M. Jf t springinsfield.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚱᛁᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.