Sprage

The Old Danish word Sprage can mean:

• go. (isl spraka)
• 1) brage, knitre; som torne sprage vnder gryden. Præd 77 (1550, 1647); Joel 25 (sst.); skal oe verden tilforn knage oc sprage, før hun brydis sønder, Tdw L 6; naar de (9: spydstagerne) gick sønder, da sprag- et det saa. Rerav, Fredyr II. Kron i4; 3(1576). DS2 VI. 316; Flemløs $ 159, 15"; den (0: en ituskudt buestræng) spragede meget højt. VASv 146; (1641).Hub JL. 91 (ovf. IV. 28bs); der til med sprager oc blusser det. ComD $ 45. —
• 2) kaste; hand spragtte op moelld med suerd. DgF I. 1630 v28 (= spratte VV I. nr. 15, jf: thy spagtte op molld meed fuod. DgI' I. 163b v27, jf spinkel —sprinkel). Jf sprade 1). —
• 3) = I. sprade 2); Mickel tør ey saa sprage. SKR cccc3; M. Omdannet af sprade 2), jf d. 0. 8).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚱᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.