Spræng

Old Danish Dictionary - spræng

Meaning of Old Danish word "Spræng", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Spræng can mean:

  • to. (n sprengd) overan- strengt; stundum svæng og stundum spræng. PSO I. 296 (i ordl.: spreng;naar mand sprenger og fortager sig), 261 (ovf. Il. 689 bus); en byrde tung, Hvor paa mand ofte bær sig spreng (1692). DS VI. 378; M. — Sprænge;, go. (isl sprengja)
  • 1) stænke, drysse; tw skalt sprenkæ ællær stænkæ. ÆB 2 Msb 2921, 23; stænke ællær sprenghæ meth fingeren. ÆB 3 Msb 1614; hand spreng- de galden i sin faders øyen. Tob 111 (1607, 1647); incerno, sprenger iblant. Etym 208; Steph IL. 704; polenta, sprengt byggryen, som mand kommer paa groffenbrad. Etym 958. Jf MbO: sprænge 2. —
  • 2) overanstrenge, overvælde; om det (0: øget) er sprengd eller vanhalt. ChrIV L købeb k16; Etym 36 (u. fatigo), 1084 (u. obruo); Steph I1. 605, 947. — ud- magre, udpine; Etym 486 (ovf. HL. 77022); Steph IL. 385. Jf for-, om-,er-, uds., ind-, livsprængt. Opr. kav- sativt: Jade springe.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚱᛅᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
to.
tillægsord (adjectivum).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
t.
tysk.
æ.
ældre.

Back
↑