Sprække

The Old Danish word Sprække can mean:

• go. 1) (n sprekka) revne; Etym 408 (u. fatisco), 1079 (u.rumpor); Steph II. 606; sprekker, sprak, fati- scebam. PG 881; sprækkede, sprak. »TøjsgG 95. Jf sprikke. — 2) smærte; hannd gaff hannem enn ammden stød, thett mon y sidenn spreck. DgF J.102a; doleo, suier, sprecker vercker. Etym 326.—8) s. op 9: sprætte op; dis- suo spræcker op. Etym 1266; Steph II. 470; stundum sprecker hand op oc sømmer spreckningerne atter tilbobe. ComD $ 504; ieg sprakte klæder op. PG 381, 276. Hos M: s. af, fra. Jf »ovsprækkede op. Da I. 189. Jf is] spretta; skrug, slag (to.) ovf. = skrut, slat. — Spræk(ke), no. 1) (n sprekka) inuv. bet.; Etym 438 (= tissum), 1066 (u. rima); Steph I. 1982. — 2) smærte; pyne oc spreck oc we, NMP I. 121; dentitio, tandfeldelse, oc er den spreck oc ve, som børn haffue, for de faa tender. SmdL 61; — de hafide ve oc sprecke. 1 Msb 342 (1550; 1607: smerte); æ stPIV 9110; han gad icke suarit for sin store spræcke. HWR 42; tage vor siug- dom oc sprecke paa sig. Tam II. 108; VS 478; den wskyldige Jesus met vee oc sprecke monne de her paa kaarsit våstrecke. Lyndsay 79; Etym 826 (u. dolor); KS 142, 177; du læger andres sprecker. Naur y2.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚱᛅᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sprække (II)