Spottelig

The Old Danish word Spottelig can mean:

• to.
• 1) (isl spottligr) Jatter- lig,uværdig, ringeagtet; det vaar dem spaatteligt. 1 Msb 1914 (1550; Luther: låcherlich); holdis aff thenom spotteligt, at nogen skulle vøgte sin hosbondz heste. (1562). Rsv" V. 42;V4S 176; Etym 821 (u. ignominiosus); de holdte hannem dend ærens konge for en spottelig konge. PBd 137; Jm 19; skye laster, hvis indgang er an- sterlig, men udgang spottelig og hastig. ComO 335; ey sømmer det en første at være kleinmodig, thi det er spotte- ligt. GHD I. 345; nyt saar er spot- teligt (thi det holdes ej saa skadeligt, som det gamle). PSO I. 197. —
• 2) ws(mmtspotlik)spottende, vanærende; CP IL. 135 (ovf. u. forsmædig); wij hørde hannom tale spottelige ourd emod Mosen. ApG 611 (1524; CP og flgd. overs.: bespottelige); der Mindze den spaattelige tale fornam. HWR 49 (= nt in spotte. Schrøder udgv 1064); (1974). KhS. 227; heffnd denne spotte- lige gierning paa koning Erick. VaV II. nr. 31 indl; høre spottelige ord. GI 5. — Som bio. spottende, hån- ligt; være y then forgifftelige mening oc spottelige seghe. T 160; CP V.. 10 41314; kaldede dem spaattelige Gali- leer. PISk g5; gick han til bjørnen spaattelig. HWR 41%; (1558). Rsv II. 253; som spotteligen berømmer sig der aff. VAV I. mr. 15; hand talede spaatteligen om denne hellige mand. Hvf I. 132; SR I. 282; (1627). ChrIV 259 (ovf. IL. 58125); KhS VIL 647; Jm 43; SortS 74 (ovf. II. 705b2). Jf bes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚮᛏᛏᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.