Spør(j)e

The Old Danish word Spør(j)e can mean:

• go. (is! spyrja) 1) spørge; Jod iek spøriæ blant folket adh, om ther wor Rkr b5; kunde de vnge spørie saa langt, som de gamle kunde mindis. PISk 08; spørie, huo de Danske holde for Frouins bane, VdS 71; — at han kunde ydermere spørre hannem ath. HWR 90"; — hvor til (maatte eders mait. spøre) er leg saa vijtlofftig. Hvf IX. fort bl;3 — der om nu offte spøris. Pros 95; end spør vinteren, hvad sommeren har avled. PSO I.3; — spører vel spørger, spurde. PG 277; — han spwrdhe. ÆB 1 Msb 2010; — nær nogher kommær speriænde thik ok sigær: ær hær ey nogher. Dom 420 (ÆB; 1550: oc spør). — spørge om; folkæth kommær til mik spørendhe Gudhz dom. 2 Msb 1815 (ÆB; 1550: spør Gud om raad; Vulg:o quærens sententiam dei); — med dob- belt gst.; dette spurrie de hannom, icke fordi de hadde saa ont for at wide tilburlig att ære hannom. TVd 33. Jf 1 interrogare aligvem aliqvid. — 2) opspørge, få at vide, er- fare; desse marckeskel giorde wii, som wii sandesth spørghe kwnde aff elste gamle oolinge (1854). DOB 1; Rkr b2" (ovf.u. fast 1)); jeg baffuer spørt, ath methers nadæ kommer till Amsterdam (1515). NAM II. 121; Heg 218 (ovf. IV. 1620); dersom de spørgis och ofverkommis kunde her udi rigit (%/s 1589). Corp const. II. 534; silde faner mand sandhed at spørge. PSO II. 227. — If; erfares, rygtes, huskes; Rkr e2 (ovf. u. forglemme) ; det spurdis at hand vaar i huset. Mark 21 (1607, 1647: CP; de spurde). — 4) søge; Dial 19 (ovf. III. 784 ber); spørge sin føde. M. — 4) s. ad (is) spyrja at) spørge efter; hand tencker oc spør at deris blod. Ps 913 (Luther: fraget nach); — interrogo, spørger ad noget. iEtym 1072; Steph II. 796. Jf Rkrb5 (se u. bet. 1)); ovf. II. 766b85-98. — 5)s. af 9: a) spørge om; thetær øuer moghet vnderstandelsæ ath spøriæ meræaff zudhdom. Lue 21; spør aff gamlæ daghæ, bwilkæ som vare fore thic, 5 Msb 42 (ÆB; 1350: bespør dig om; Vulg: intenoga de). — b) høre om, erfare; hørdæ thu spordh aff then meniska, thu stundhætæ ath see hanum.Luc 24; — som han hade aft myne stolbrøder sporth. Rkr c2. — 6) s. efter 0: a) (isl spyrja eptir) spørge om; Dauid sende hen oc loed spørie efter quinden. 2 Sam 119; lade rand- sage oc spørgie cffter hannom offuer alt sit læn (1558). Rsv" IV. 263. — b)tage hensyn til, agte på; voræ ther meth oss too mwnkæ, huilkæ som jkcæ spurdhæ stort effter thøm selfuæ.MR 1782. Jf t fragen nach, nuv spørge om, jf VSO, MbO. — 7) s. til (fsv spyria. til) 0: spørge om; kongenn hand luod spøre der-till. DgF IV. 297b; DP 55 (ovf. II. B86bs6). — s. til råde), se ovf. III. 641 bs2, 642286. Jf ad-, be-, efter-, for, om-, Op-, til-, uds., uspurt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚯᚱ(ᛁ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.