Spidse

The Old Danish word Spidse can mean:

• go. 1) (sv spetsa) i nuv. det; Btym 7 (u. acuo), 182 (u. cacumino), 1210 ; — (u. spico, spiculo); Steph IL 37, 166. — tm. spids, toppet; Beskr n4” øf(ovf. II. 806b»2)" — s. sine ben 0: strække foden? der spitzer sine ben oc gaar saa strunck. Dial 29. — 9) tage sporer på; spysser ethers fodtt oc rider y-modtt. DEF I. 1522; IIL 2240. De ældre sporer vare en spids. Jf Weiss, Kostiimkunde (mittelalt.) 41, 628.—B3)(sv spetsa,t spieszen)spidde, stange; de bliffve spidsede og satte paa en pæl. ComO 389 (= t gespisset); shjorte, som havde »spidset« heste og kvæg til døde. HTs IL. 416. — 4) bag- tale; spidtzede, beførde oc belackede, HelvM 9; PK haffde spitzet ham, oc hannem war forbøden att spiisse med mig. Jm 131. — s. en ud o: skille ved yndest. M. Jf MbD. —5) s. sim hjærne (sig) på 0: vænte, glæde sig til; spil er ej værd meget at spidse sin hjerne paa. PSO I. 256; — DMs III. 97 (ovf. I. 767b19); bliver dog ved at spidse sig paa tvist. AB II. 852. Jf nuv. s. næse (mund) på, se OG 230,37; t sich-spitzen. — 6) (n spissa, svå spejsa) splidse (0: sammenflette tovender). M (u. splidse og spidsknag). Jf holl splitsen; VSO: spidske ; spinder --splinder ndf.—Jf for-, uds.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᛁᚦᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.