Sove

The Old Danish word Sove can mean:

• go. (is) sofa) i nuv, bet.; før wor herre lod sig føde, daa soffue mesten alle menniskrne. CP I 18; brende dem inde alsammen, som de lagde drockin och soffue. CP V. 36620; Matt 132s (ovf. u. folk 1); 1524: war soffuendes);formerckte, at de sofue sødeligen. VdS 124; filede bispen paa bolten, »aar de andre softue, HvG 18; — i daffning sofftedæ han ganske lidæt. NB a2; mange endnu laane oc soffuede imod dagningen, Hvf VI, 198; nu er Christus bleffuen den første grøde iblant dem, som soffuede. 1 Kor 152 (1607, 1647; 1550: soffue); disciplene sofvede. PBå 53. Mulig påvirket af sovne (se d. 0lvis bet, til dels passer i prøvestederne. — er synden, lige som hun soffue. Tdm IL. 145 — swaar ær then soffn, meth syndhen søwes. PL=& I, nr, 811; sst. nr. 179 (ovf. u. bed). — den s. sjugdom 0: sovesyge; om den søffuende siugdom ; + om en siug fanger en siugdom, som kaldes den soffuende siugdom, det er godt, men bliffaer hand affsindig wdi Samme søffnende singdom. CS 77. Jf t die schlafende sucht; faldende sjuge ovf. I. 498a53ff. — lukke sig (om øjnene); Ps 1824 (FV og figd. overs., ovf. TIL. 897ass). Ligesom i Sv og T overførelse fra Hebr. -- handen soffuer. Etym 1340. Jf: lemmernis sofven, ComD $ 293 (= t einsehlaffen); sv sofva; Bosworth: slåpan. — dø, være død; mange leflue, tock ere somme sowende, I Kr 157 (1524; OP: ere døde); szo ere oc the fortabte, som sowffue vii Christo. sst. vis (jf: wore forfederne ere soffuede. 2 Pet 34 (1524; 1550:0 soffuede hen; 1607: hensoffne); 1 Tess 416 (1524, 1550; Vulg stadig: dor- mierunt; Luther: (ent)schlafen)). — s. hen o: dø; soff hand hen. ApG 7eo (1550, 1647; CP: døde han); som soffu- ede hen, Psd I. 111b; ovf. JI. 19121518). — s. hos (med) (isl sofa med, sv sofva hos) have samleje med; han grepp hænnæ ok soff meth hænnæ. I Msb 342 (ÆB; 1607: soff huos); 35» (ovf. III. 2»256b10); the sowe mz qwynnæ, hwilkesom woghte boleghens dør. 1 Sam 222, ; (ÆB; 1850: s. hoss). — s. op 9: vågne op?kiende den stummer op at soffne. Dmdo 55, jf not. sst. — s. til 0: sove ind; 1 Msb 415 (T, ovf. WIL. 727bs0 = nt sleep to, se SchuL: to- slapen); de ginge til sengs saa glædelig, de soffue saa til i Guds naffo. Rerav, Fredr II. Kron 15"; om du bafver ud- sc sofvet oc vogner op, da maa du icke sofve til igien. ComD $ 576. Jf be-, bort-,for-,hen-,ind-,rud-,uds.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚮᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.