Søndsk

The Old Danish word Søndsk can mean:

• to.— sandig; de sandske oc virucsommelige klitteLysch 25; M. Sand. uo. (isl sannr) sandhed, virkelighed; ieg kom thai righz ind, som meg wel burde i sande. kr pl. — (ojpå s. (Isv a san) 0: så det er sandt (efter overbevisning); saffihe ovpå, theres godhe trowff och sanne s(1473). DD 111; — wonne paa tro, sell (1) oc sanne (1520). Tvd 8013; ihet sigher ieg teg paa myn sandt. ÆGS 104; SK 750; PSm a2: det siger ke paa min sand. HWE 15; ieg siger eder alt paa myn cbrestelig sand. DgFIL, 466b; pa theres troo oe sannæ. DC 211; huilche dannemend ther vontnpaa truff oc rette sannde (1556). DVb 319; — jech vill ether følgm a myn usn RD [I 241; the nefindhe meg ther aff hylletandh och ickæ for anneth 164 myn sandh. Rkr få. — Sanddru(g) fsannendry), to.
• 1) sanddru, sand- færdig; sønddrug i syne ord. Br 2991»; fhe vidnitsbyrdtt offnerveye och forfare, om the kunde findis sandruge att vere (1580). Rsv III. 333; bevises sadane urd och tilsagn at veret sandruff (1585), Rv IV. 72; — hans vindesbyrdt hagde inthet paa seg, thett sandrutt vor (1537),Røv IF. 55; hues hand haffde soeridt, skulle betindis sandruitt att were (1591). Rev IV. 317; it sandruet menniske, He 251; — tolff welbornæ sannendrye, aldernæ oc botastæ mæn (1417). KD I. 143.—2) sand, virkelig; mangeandrwge ierteghen. PE 185: som sivnis att wære fabill meer en sandrwghe gier ninger. PE 294; mange christelige ex- empilf och sandruge historier, ErU 221 grandgiffueligen forfare om Je mirackleri huad heller de vaare sandrue eller icke.io Hvt 11. 47. jf dru(g), us.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᚿᚦᛋᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.