Sølt

The Old Danish word Sølt can mean:

• no. (isk salt) i nuv. bet.; i alt offer skalt tw offre salt, 3 Msb 2 12 (ÆB og flød. overs.); om saltet worder— wansmagendes. Matt 51 (1594 og ud.overs.); Etym 1091 (u. sal): Steph I. 1382. — sort s o: salt tilvirket ved brænding af tang; PL"" I. or. 10 (ovf. II. 483): en deel salte de medsort salt (dette sorte salt berede deaff tang, hvilcke de tyreke oc brende ti aske, med hvilken aske de salte flesket). Deb 160. JF Fritzner? Ul. 1682-63. — ligge i s 9: være i gærde. u. beredelse; sag Ina icke Jenge vdi salte, Lysch 283: sax ligger ad zammel sag lenve i saldte. ChrIII. Hist I. 149 not; M. Jf isl liggja i salti. — fattes, ikke have (eje) s til et æg »: være yderlig fattig: salltt skall fattis 3diig thilll itt eve. KvvS86; — Kvv 2594-5: PSO II. 74 (ovf. TIL. 2512 25-25); ever dog ikke salt til et æg. Nysted 20. Jf t es ist kaum salz. aufs ei. Wander, III. 1854. — mane ved 5 og brød; jeg maner tegh ved salt oc brøedh. ÆdS 37. Jf DS» HL. 938 not, 4; KbS V. 791. — sværge på (om) s og brød; ieg vill dette suere paa saltt och brød. SK v 380; som sofor at befrie sig fra mistanken om etlle tyverie offentlig have svoret paa salt og brød (1709). Hub III. 44, — absolveret, fordi de hafde soren om salt og brød (1696). Ugeskr. f. Folkek. 1865 I. 30; sst. 90 antaget sammenhæng med GT: salt ved pagtslutning,jf 3 Msb 212: 4 Msb 1819: 2 Kr. 137f: hvo som vil sige der at have været— tilforn, man æde salt og brød. og sigderved befrj. PSO II. 299; jeg tør ædesalt og brød «derpaa. Holb Klist. 517.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᛚᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary