Søllig

The Old Danish word Søllig can mean:

• se sæ(1)lug.… Sølv(er) (selv, sjetøllv), no. (is sit, fsv sife)lf, 'ags seolfor) sølargentum ær sylf. HH 42 (silf. sst.); thog han thet gul oc sylf. NAM. V. 165; guldh ok sylffs eyændom. 1 Msb 132, 2316 (ÆB; 1580 begge st.: sølf); sold oc guld bafiuer ieg icke. ApG 36 (1524 og flgd. overs.); MP 282 (u. mrgentum); Btym 82; Steph I. 652; (1650). DS IL. 136 (ovf. IL. 609bs6). — om mynthen och om! søllffner ther til (1596). NAM V. 207; — tywæ so ymark selff (1405). DoB 195; — jæk jætæ herræn theth silff. ÆB Dom 173 GfLund: silf); — laa cen draghæ paa Moghet gul oc siælf. NAM V. 165; thet megle gull ok sielff. RD II 16236 (= sølff. CP V. 102); — selge theres ware, paa thed the kunde. be- komme so møgett siølff som theres siølffskatt (1835). DMs V. 73. — fk; DgP III. 789b (ovf. IL 553bæ). Fi jydskhed, gennemgående ik.i Nordog t. — samlingsnavn om sølvgenstande; halfisiette hundrett trøduge en halfdtt forgylte sølff, thry thusindt halfi- andett hundrett och sexten lodtt huidt sol (1578). Ryge, P. Oxe 407. Jf: forgiiøllt giiort sølf ... thett Imide giort soll. DS» VI. 173. — Jf hoved-, krage, skede-, brands.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᛚᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.