Soehar

The Old Danish word Soehar can mean:

• Better. tings D. 567; I gaard, liggendis udi Harsysel. udi Huonsherrit, ”schylder aarligen 1 harboe- pund smor (1636). Matzen, Pontsres 495. not. en gaard vdi Hierrum berrit, skylder aar- ligen ur tønder »mor, I harboe pund (1641). D. Mag. V. 139; 1 tønde smør = 9 harboe pund, 1 harboeÆ smør er = 24 harboe smør). A. Berntsen. IV. 498. — Harboskræp, 00. on davs: decor mereøem, est okerens agsmiium Looma serie, som at dautze harboskrep och våi en lang rad haffue haandklæde imellom sig. Colding, Etymol, 333; herrebo skrep, Cbarudum strepitus ev frtns. smleatiopem afmire guodem. ) genere Cimbricis familiari. Sammes Diet. Berlev. HS; harhe skrep. sst. e8", 13; dandse |lege) harbo- skrep, or on hoferdig daris | Felland.P. Syv. II. 39 (i ordlisten sst.: dandsng rå fod (farbøerne)! at danse hare skrup. Bujsvanrd, Syntax.770. — overført: prygl; hun flux med knippel oc kieb begynder at lege hin harbo skræp. Dr. Hielpeløs, 13; , Jeg fryeter, her vancker harbo skræp, s50. 26. Skunt formen hyrrebosop dudes, jvir hørbergskrop + Mulb. Diall., er der vel næppe tvivl om,at den første del af ordet er Harboen mand tra Harsyssel (se om dette 0. Nielsen, Sysselinddelingeni Dmrk. 64). jvfr. Molb. Dial. 683.— Harå (hård), to.
• 1) ik.; dit an- slet er hart, som det waaro aff haard malm. Chr. Pedersen. I. 301; thu est it hart menniske. Matt. 25:24 (1524; Chr. Pedersen: en haardmand); din fader siorde vort sag for hart. 1. Kg. 12.4 (1550, 1647); denhaarde tieneste sst.; deris [and erap sv øltustenmmeligt, Vedel,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚮᚽᚼᛆᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.