Sneedorft

The Old Danish word Sneedorft can mean:

• Skr. IIL 23); — aff hiærtet drager handet oc laderet suømme paa deres tunge. TVd 151%; hand kunde saare vel suomme. VdS 477; — ath ælske oc ath smæltes oc somme i kærligheth. Kemp 943 (Kemp”: suemme i din kier- lighed); thet ær got at somme, nar cen andhen holler howedet oppæ. PL%+ I. nr. 32, 68 (ovf. IL. 19508); CPV (u. mato); Jandet, som du sommer vdi. Dz326 (1550, 1607; 1647: svømmede); de vdi stor fare nøgne ere sømmede tillandz. HWR 141", 89; sømmer det fede opat. RS p5; de skulde lade en aff huer side sømme sammen i floden, Lysch 272. Om udskydelsen og gen- optagelsen af v jf Rdq IV. 405; Grimm, Wb: schwimmen I. Jf sund ovf. JV. 209. — dat. (isl svam) ; de liden smaa fiske, i floden suam. VAV Il. m. 9 våeen fendrik, som svam, over den aae (1611). NAM JI. 81; katten svam over vandet. PSO I. 319; svam, svømmede. PSK 30. — tha sam eth faar j watnæth. ÆB 2 Mbs 1919; en swan sam. RDIII. 153 (= sømede, OP V. 12%); DgF JV. 842; der vaadde hun hen, paa det siste hun sam. HWR 242"; — rende wtj Ryn ok swemde ouer till Colnæ. RD III. 10318 (= sømede. CP V. 718); s— om suemde omkring disse andre. VaS 477; man svemmede i vand. P. Pårs B1, $1 (v. Liebenb 88); — da suømmede iernet. 2 Kg 66; PG 274; — sømmet offuer aaen. Hvf I 154, Jf Rdq I. 201, 256. — af sig selv at s. på vand regnedes for tegn på trolddom; hannem kaste jeg (0: skarp. retteren) paa wandet, och da suom- mede hand som en gaass, och: ingen flere haffuer jeg suemmet (1636). Hib II. 255. Jf: wattuprofwet anvåndes samma år (0: 1590) får att fornimma,oom den anklagede som andre trold- qwinder kunde flyde og icke sjunke, tha sagde hun: jeg er en troldkone, og, der hun kom i wandet, tha flød hun oppe og kunde icke sjunke.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚿᚽᚽᚦᚮᚱᚠᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.