Smør(i)e

The Old Danish word Smør(i)e can mean:

• go. (isl smyrja)
• 1) smøre, salve; meth dyre yrtær smørie faderen. 1 Msb 50» (ÆB; 1550: salfae); Mb 54 (ovf. II. 630a.0); smerie sin.hoffuit der met. CS 65, 77; — noghet at smørghæ mig met: HM 158; CPV (u delinio og vngo); CP. 443; Jod Mickel fuld vel smørge sine sko. HWR 117; smøre hanom nw bode so howed och haar. RD I. 74; skulV han- nem smøre til kong”. Roh 98; — paffue Sergivs smurde oc kronede Ludonicnm. Hvf I. 52; — leghemeth war smordh meth yrtær. ÆB 1 Msb 502; 2 Sam 330 (ovf. IL. 630 2.24); fordi haffuer ieg smwrt dig paa mandommen baade till konge och biscop. CP I. 60, 271; Je- sum, builken thu haffuer smurd. ApG Ar (1524; CP: som dw smurde); PB so121; T 79; Psb I. 48; en raget oc smurd præstmand. PISk m7". — s. støvle, se støvle. — s. en om munden 2: skuffe med tomme ord; se ovf. TI 143 bom; Jinere Jabra, smøre en om munden, skuffe. Etym 668. — s. ord 0: søde (falske) ord; sagde met slige smurde oc vdleste ord. KP x8. Jf GrimmW: schmieren 44). — 9) berige, bestikke; Dial 12 (= DM soII. 61; ovf. II. 189b4); det skal dog ingen nød at have, jeg faar at smøre. GFK 62; saa fremt de icke smøre kand, de blive agtetret som rende-steene vand, Naur 14%; jeg vilde da fra Jyllands bye en gave lade føre og der med han- nem smøre. Wieland, DVI. 112. Endnu brugeligt. — s. sig 0: have fordel, blive rig; Kjeld bad, at du skulde ikke smørge dig. PSO IL. 20. Jf sv ssmårja (sig); mnt smeren, ht schmieren, Kæld
• 2) ovf. Jf for, ned-, omkring-, oms.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛘᚯᚱ(ᛁ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.