Slet

The Old Danish word Slet can mean:

• to. (isl slåttr) 1) jævn, glat, lige; then mwr ær hwndrede fagneøg oc ræt. vdhen och jndhen =ll fuld, slet. RD I. 317; (1508). DM I. 296;. 127; vogerne bliffue alle slette. Ps 107: (CP); CP V. 2791; 1 Msb 115 (ovt. II. 486813); HWR 73" (ovf. HI. 68484); DEF L 61a: VdS fort 33: Etym 942 ju. planus); slæt oc jeffo marck. Bernts I. 70, 60; rødere end carbunckel-steen, slettere end en sa- phire. Naur indl b3. — gøre s. 0: glatte, jævne: poleret oc slætte gjorde. HS 3725; jæk haifdhe til redh, ællær slættæ giordhe too steenæ tafflæ. ÆB 5Msb 103; rydde, jetfne oc slet giøre (1643). Rsvé IV. 508. — 2) bar, blottet. (for); som en slet taffle, i hvilken inthet svreffuit er. CP I 167; dend feediste part aff landet, som er slettest for skouff. GH 91; skal være skreven paa den sort af det stempler papir... og dersom noget document som burde væreskrever paa det papiir… si patrem præsens % betindis paa slet papiir. Fåg 1 17191 (altså: ustemplet). JFt schlecht. — ensfarvet; slet oc blommit tobin. TR" få". — 3) enfoldig, simpel, ærlig: lange oe slette kiortle. PE 162 (mulig i bet. 2)); — CP IV. 418; jeg holt Mickel ret from oc slet. HWR 148"; er konsten eller en slet kund- skab paa nogen ting icke værd at laste. Kemp" 60 (= enfoldb. Kemp 7; Ier. s simplex); hand anammede dem met venlige ov slætte ord. UK e2"; en philosophus med slætte oc bare ord sine betenckninger for dagen gifver. Pros 16. — 4) jævn, almindelig; en dog ath de tørre vaare simpell fiskere och slette ligmend. CP II. 69; icke allene paa konger, huileke det nogerledis sømmer, meu slette adels personer. Hvf III. 627; Kemp" 17 (ovt, III. T24hz); — høre sin ringe berkomst, at hand var kommen aff slette oc ringe folek. SkP 193. — 5) listig, sledsk; ; thijne søde, lystige, slettheoe forgitftige ord. PE 81; begynte kong Suend at olegge sine ord sas slette. VIS 345 (= ] verbis in simulationem.compositis. Sax 718); der paa bekom de intet andet end søde oc slette ord. Hvf VI 104; honning tunger med slette ord SKP 183. — 8) med 5. o; helt al- deles; han tog meg bort mz slævbtæ. Rkr e5, på"; thet ploke de bort mett slæthe. BruunV 41; det bliffuer iorød i grunden met slette. HWR 104. Jf 3al 3). — Som bio. 1) glat, let; tho at ethers twnge faller slæth, RD IL 237; der vil gøris it skarpt regeuskab, det vil icke gaa saa slet til. PIV 2725-35. — 2) jævnt, ligefrem; ieg eder beeder, thesse gode men alle, sleth seer til. RD I. 348; ehuor slæt och lettelige de ære screfine. CP III. 285; komme gode gierninger ret aff en sand wo alt slet. PSmh2"; TdmU x4 (ovf. su. entoldelig); jeg faar min Jesum gandsko slæt, og aff ham selv jeg bliver mæt. KPs 13: — ewangelist- erne seriffne icke, buorlediss ham vor korss festet, inen sleet heen, at ham vor korss festet. CP I. 360. — 3) helt. aldeles; tha Knud wor aff ganghen slæt. Rkr 13; thet Guds loff slæt for- demmer. Psb1. 63; DS I. 553 (1562). Rav II. 324; VdS 497; (1576). DM w sIM. 183; faldt slet oc aldelis fra pawe- dømmit. Hvf VIII 175; (1602). DM II. 50; Cold bbb 1" (ovt. IF, 626 bes); Etym 942 (u plane); (1632). Gb Ul. t105; Gvds rætterdig straff har næsten gandske slæt Europa skiult tillige. Skd 54; tie slet eller klagendis sige. BT I. indl al"; IL 45; GFK" 59; KS 178: — radicitus), slet aff, aldielis. Etym 1043; — som vel kundesette taskerne. kopper oc lade dennem blod, saa at mange aff dennem bløde slæt vd, at de beholde icke en pem- ning. UK 02; sic prolligata res, huor det er slet vde, slet kommit af laffue. Etym 452. Jf Holb, M. p, Skr. 379-380. — Jf høvle-, us.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛚᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.