Sleppe

The Old Danish word Sleppe can mean:

• go. (is! sleppa, sv bøjn.)
• 1) slippe (virk); iek skall halle tik oc ey slæppætik. GkS 58; slepe en hore oe tageen anden. Laur a4; om hand selfslepper oc sønderhugger. NAM VIL 107; strax du slepper hannem. HWE 190; ' h— slipper. Etym 754 (u. amitto), 1187 (u. solvo); Steph II. 98. — dat.; > IIRkr it" (ovf, u. dårsk), — slap han linkledet. Mark 14s: (CP og tigd. overs); — the sloppe hannom løss (1541). Rev II. 132; de sluppe hannem. for ugle oc arn. Psd I. 37b (jf bet. 2)). — f. m.; om ieg dig sluppe oc lode gaa. HWR 270'. —
• 2) (ist sleppa, st bøjn.) slippe (uvirk.), blive fri; en hest, som slapper løes af tyret. 11697). DS II. 239; — slipper. Etym 3691 (u. eluetor); Steph IL 308. — dat, flt.; de rymde hemmelig till Suerigh och wore fult glade, ath the saa sluppe. CP V. 49750; siden sluppe de hen, Rch 72; de Svenske sluppe, ienlyk- kelig tid for dennem, ud af sækken, Slange 1245. — s. bort 0: dø; der som det haffve hendet sig, at kong V haffde sluppet borti denne sin siug- dom. VAS 521 (= morbus absumeret, Sax 955). Jf n ) $sleppa av. I Sæland oc Fyn er slippe alm. om at dø. — slippe ud. Etym 612 (u. elabor), T14 (u mano); Steph IL. 503, 874 — s. ud på (til) 2: blive til, ende med; exit in, det endis paa, slipper ud paa eller til /saadant. Etym 357; NL 328. Endnu brugeligt. —
• 3) høre op; bag paaryggen oc lenderne, som korsset sleppCP I. 332-33; begynte disse tædre sagen, huor de sluppe tilforn. Cold hhbb 1"; stoede paa begge sider, hvor stoelene sluppe. Progr i. Sorø 1883 32.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛚᚽᛕᛕᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.