Slagel

The Old Danish word Slagel can mean:

• 0, 1) (n slag-. vol, svd slagval) det stykke af, plejlen, med hvilket sæden slås, M. Endnu brugeligt. Jf MbD: slag- vol(d); bk slavl. — 2) støder (tik at stampe med). M. — BSlagse, go. dele efter art. M. — Slå (slage,sla), go. 1) slå, hugge, give slag, gøre et slag; nut, BLI 150 (ovt. II. 504b7, jf isl slær); Suhm I. 2. 49 (ovf. III. 845b1); slar (slaar). Dict mm1— mm 4"; jeg slaer nogen, jeg slaer paa nogen, jeg slmøs af uogen, jeg slaes med nogen. PG 479. 321. — dat.; slo ieg Sweriges konig i hyel. Rkr b5; slo xx aff dem i hiel. CP V 22 (= slogh. RD IH. 30). 201»; sloes somange Idumeer ihiel. 1 Makk 50; eder sloe hart quinder oc mend. HWR 83"; jeg slo ov skrabede met haand oc fod. HWR 243; sluo hand våd syn wynge. DEF IL. 2b; — Senild tog kniff aff erme rød, hun slog her L til sin død. VdT 231; — Luc 51 (ovf. IL. 460417). — nm: VAS 386 (ovf. III. 799be); — NAM IL. 18 (ovt. IL 536b1u = slaget. RAM L. 166); at slage halsen tilbage paa ryggen. ErB" 22. — tm. slagendis haanden i vejret. JDV nll. — ] tm; han Jodh theth (0: sværdet) j kroppen sa, som han hafthe slagith. ÆB Dom 32; (1581). Progr wef Ribe 1842 51 (ovf. IL 582us); — ;jeg hade slaweth thz søm i gæmen. ; Rkr c5; — slaen, slet, slagen, slaget, PG 321. Jf drage 2) i slutn. — slå, overvinde; 1 Msb 14;5 (ÆB (ovf. IL 3960); 1550 og flød. overs. : sko); slog dennem oc drog saa iligen frem vdi deris land. Lysch 61. — tm. ; henge rafinene dennem i træerne, slaendes oc plaskendes idelige met vingerne. Flemløs $ 189. Jf Lyngb" 20; årk XI. 199. — s. bimt, se bimt (u. bim- mer). — s. bissegarn, se d. 0. — s. bom(mer), se bom. — s. bug 9: bie (uden at spise) mellem mål- tider. M. — s. død, se dø (slutn.). — s. fejl o: a) (sv slå fel) svigte, skuffe; Reh 325 (ovt. III. 695240); Etym 397 (ovf. u. bom); tiskeriet under- tiden slagerfeyel (1643). Rsv" IV. 504prestablerne slog vort haab feil, thi de gandske forbød os at indgaa RFHL 425. Jf fegel (u. fejl). — b) tage fejl; Etym 109 (u. balbutio), 365 (u. erro), 088 (u. allucinor): Steph II. 161, 525, 92. — s. fod 2: spænde ben, bringe til at falde; M; SortS 41 (ovf. III. 483a20). — s. hale i vand, se hale. — s. hånden af (o slaa handi av) i nuv, bet.; Etym 670 +(u. derelinquo); Steplr II. 413. — s. håndj hånd o: givehinanden hånd- en (til vidnesbyrd); icere fædus, giøre pact, slaa hand i hand om noget. Etym 584; M. Jf hand 3). — s. kamp 2: begynde k.; inge sager haffner større forstand behoff end at begynde naagen krig, at sla kamp. HWR 259" (=nt kamp slan. udg. 1549. 240'). — s. kærling 0: slå smut (slå en sten henad vandfladen). M. — s. lid i nuv. bet.; der til mar jeg slage min lijd. JDV g10 (jf ovf. IL 786a17-20). —s. lyd (fev sl liudb) 0: slå til 1. M. Jf klappe 4). — s. løg, se ovf. HL, 881 bur, —s. Jes (isl slå lansau (-un)) 2: a) slippe, give frihed: hand skal icke sla dig løs oc icke forlade dig. 5 Msb 31 (1607; 1647: slaa dig varløs: ÆB (og 1550): owær gifwe); Etym 754(u. admitto); — naar Gud vil slage hannem nogit løs. JDM 46. — b) give sig til, vove; lokked mig med kierlig smil,saa jeg sloe løs at gange. KS 200. — c) s. løs med 0: opgive, sætte tilside; sapientiam despondeo, tæneker icke videre der paa, men slamr løss med vissdom. Etym 1216-17. — s. sig løs på 2: hengive sig til, stole fuldt på; profundere se totum in ali- quem, forlade sig paa en eller »lan sig løss paa en. Etym 496. — Jf mu, slå sig løs, ogsm i æ. Dsk.: TVd 103>» (ovf. II. 5772»); diffando animum meum, slaar mig løss. Etym 495; in- stringv, slaa sig icke løss, sst. 1249; Steph IL. 771; 5. sækken lus. ovf. IL. 112a16-15. — s. mangel 2: påvise en mangel (i et regnskab); purgare rationes, slaae mangel oc tage den ud udi regenskab. Etym 34; adskillige mangler, som PP skal have slaget paa de regnskaber (1626). Afskr 357; M.; 3» — s. nagle, se ovt. IL. 195azs% — s. pamp, se pamp. — s. sinke, se byen. | ovf. TIL. 79910. — s. skrid 0: glide på is. M. JF skred (ovf. III. 813bu). — s. skrå 0: sanke lus af, pusle i båret. M. — (ikke) slem bi 9: (ikke) være ringe (til hjælp). M. Jf BW IV. 808: nig slim bislaens: behulftieh seyo; GrimmW: beischlagen. — s. slire = slå skrid.0J£ sv slira, t schlieren; VSO og MbO: slire. — s. slut (slutøre) til o: væreJigegyldig, unddrage sig, M. JP slut (slutøre). — s. trilder, se trildfe). —s. tåre o: regne vedholdent. M.— s. venskab (sv slå upp vånskap) slutte v.; skulle de sla venskaff met huer anden. Dan 116. — 8. væd, se væd. — um ramt; Br 207 er; 1 Makk 9sx (ovf. III. 500b10, 22). — 2) dræbe, soslagte; tha slo han meg. Bkr b4"; Br 70» (ovf. II. 26 bue); (1492). Gh V. 79 (ovf. IIL 55934); (1528). DM IV. 285 (ovt. III. 398 be); skiude eller; slaa nogen dyur (1937). sv" IV. 188;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛚᛆᚵᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.