Slagbom

The Old Danish word Slagbom can mean:

• no. (sv slagbom) bom til at slå op og ned; Etym 870 (u. repagulum); NL 1151; M. (slåbom. sst.); — der Vleff midt paa grentzen lagt nogle træer som. slaubommer oe smaa sparer. RFH 224. Endnu brug- eligt. Jf bom. — BSlagbombe, no. et slags bombe; lod hs. maj. prøve ad- skillige slag-bomber og fyrbolde (1706). Bircherod 505. — Slagbor(d), vo. (svslagbord) 1) et bord, hvis ene side er fæstet til en væg, hvortil det kan slås op, et bord med fløje til at slå op; i slauffbord (1579). DSe VI. 186; slag borde 2. slaabenche thill for" borde 3 (1646). Progr f. Her- lufsh. 1880 55: hendes majt støttede sig til slaghorded. Jm 197; M. — 2) (n slagbord) ramme om kammen i en væv; liciatorium, slag bor. TV 60; ,pecten, rhør, som sider ved slagbordet.MP 136; Steph I. 2773; — pecten, slagbord, veffuesked. Etym 898 (om kammen?) — 8Slagbordstang, no. 1) fod på et slagbord (fastgjort ved pladen ved et slags hængsel). M. — 2) stangen (på en væv), i hvilken ; slaghordet sidder (i bet. 2)). M. — Bla(gjbrend, no. (isl slagbramdr) et slags spansk rytter (til at, grvælte ned over angriberen); jf Årb 1886 89; 189539. — overf. hindring, anstød; fornille oe lægge slabrand for nogett aff thett israelske folk. Art (v Rørd) 14, 22 (ovf. UL 724bx = Hvf VIL 201); wordhæ andre folek cen slagbrandt, ther the offwer kunne falde. Gensv f4'; ther raaa ware slag brande till, men wee worde then, som them legger. Gensv dd4" (jf Matt 187, 1524; CP: fortørnelse; 1550 og flyd, overs.: forargelse); Gudt sckal worde eder till helligheed oc een steen tilld-, een slawbrand. FV b2" (Jf Jes 8u, 1550: paaløbelsens sten: 1607: en steen at sla sig paa); were saa mange enfoldige Guds børn en slaffbrand oc forargelse. TVd 125; dersom her ikke havde ligget saadanne slag-brande i' vejen, da skulle vel været fundene; . mange, som skulde have understaaet sig at beskrive os en danske chrønike,; VdSv c1. Jf brand 1).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛚᛆᚵᛒᚮᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.