Slag

Old Danish Dictionary - slag

Meaning of Old Danish word "Slag", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Slag can mean:

no, (isl slag)
1) slag, bugder som nogen giffuer dig it slaw paa dit høyre kindben. Matt Bxs (1550; 1607: slag); Etym 451 (u. flictus), 902 (au. pulsus). — tick haud en slagh mellom sine herder. CP V. 491 0; hand slog aff den første slag siu. hundre rask holfmend. DgFI. 462 (= det fs. VAVL.or 7 v33).— ik PG-132. ik. i Nord,, ik. og hank. i Nt; hank i Ht — fit. ";2 Kor 112 (1524 og flgd. overs. ovf. TIL. 952); sine stercke slag. DgF L 482; PG 181; — mand vilde med de slage alleen' ej legemet. men ocsaa Jsiælen plage. TkH 111. Kun for rimetskyld. —
2) slagsmål, kamp, slag; (oveenn hanns bønnders sønuer kom vdi enn slag paa enn kierckegaardt oc »giorde ther enn annden karll saar (1531). Rav I. 45; pas den store slagis tid. Jes 302» (1530; 1607: det s. s.: 1647: slactnings; Luther: scblacht); , hicke skulle de heller i nangen slag soar- geris. HWR 263"; — til s. 0: i kamp; vor nadigh herres folk var til slax met de Lypske (1510). DMzs II. 150 -151; waare vij tiill slags mit the Suenske. Wad I. 21; vi igaar var til slags med ude Svenske (1676). DS I. 28 (til slag med fjenden. sst. 27); før; de komme til slaugs sammen. RFIL 20 (frgd, 0. ovf. IL. 306 bs 1). — (sætte sig) til 8. 0: til modværge; tages han therudi oc sætther segl til slag(1507). Rsv" V. 295. — mandefald,nederlag; strages, it stor slag paa folek, Etym 1224; NL 1769. —
3) - (mut slach) udhamring, præg (om sl- mønt); Edvards nobler af det første slag, kong E lod slaa (1451). Afskr 57; (1574). Rav HL. 253 (ovt. IL. 393313); gode gammell daller, gode aff slaug och sølff (1592). Rsv IV. 345; haffue, de icke villit regnit daleren høyre end3 marck vv foractit suensk slag, dogde vaare lige gode ved. tydsk slag. HvilX. hk4". — overf. om ord; PSK. 16 (ovf. II. 272a16). —
4) (0 slag) lem (til at slå op og ned); slangeta døren med heogsle och alt borteg (1645). Or" IL 201, 202. — fælde(med en sådan ved ot dueslag til at; lukke for fremmede duer). M. Jf sv slag. — 5) (n slage, slegd) hul; hul-; ning i en vej. M: — slej, M. Jf MOD. Mulig at anden stamme. Endnu brugeligt. — 6) et slags spræng- kugle; Hiør K e3 (ovt. TIL. 820843). Jf pibes., t kanonenschlag. — 7) regn- skyl: de Suenske holte meden paa deris beste i sne oc slag. Hvi. IV. 565. — 8) (sv slag) slagtilfælde (apo-; plexi); apoplexia, popelsie, slag. Steph 1. 244: NL 36; WD II 115 (ovf. HL; 500b2). — 9) (mt slach) takt; men- sura canendi, slag vdi sang, tact. Etym 760, 897 (u. pausa); NL 935: M.f neder)-, ops. — 10) se slag, to. —s 11 (nog sv slag) art, slags; PE 43t. IE 315b 5); tyranner aff det slag,PISk g6 (flgd. 0. ovf. u. bleseng);mange aff thz slag scwlle wdelyckis aff himmerigis rigæ. Gensv bt; huadt godtz detr war, hun haffde faait af huert slag (1595). Hsv IV. 454; iuilcked alle vers ere aff it slag. Pros 485; — thet eneste slaw reth. euangelijhoffued, Ny Test 1524 b1; i hvad slaw wrenhed, som it menniske kand bliffme wrent. 3 Msb 5z (1550, 1647); alt kiød sønekis efter sit slaug. Jes Sir+13m (1607, 1647): jeg lærde dem godt haandelav til gjerning, hvad det varend . for slav, PSB 175. — fit; di (2:gladiolus) ere tuinde slag. CS 245; siden er bleffne atskillige slag. Lyndsay 14; alle slaugh vilden wahre (1820).s KD IL 632. — confectt vdtaff alle bandt slafce. DM IV. 315; — TR++, c2" (ovf. IL. 457 bu); denne slags tacknemmelighed. BT 1. 86; tvendeags. sst.; tuinde slags. CS 244, 240 (ovf. IHL. 759b5); atskillige slaus god drick. VdJG b2; hundred slags fad- suun. PSB 173. Bet. 10) hænger vist sammen med bet. 3), jf GrimmW: schlag 5). Jf an-, be, bi-, blå, død-, dør-, fald-, felt-, for-, fyr, gissel-, hammer-, hand-, hjærte (u. hjarte)-, hov-, hverken-, ihjel-, ind-, i-, jord-, jærn-, jøde-, kniv-, kobber-, køb-, ;kørne-, lime-, ljune-, ljunet-, lune, mand-, mund, nakke-, ned(er)-, om- kring-, 01, op-, over, pibe=, popelsi-, ramme-, rendinge-, runer-, råd-, sirkel- skærme-, slunpe-, slynge-, torden-, uveder-, åre-, kølles.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛚᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.: enkelttal (singularis).

g.: grad (gradus).

hank.: hankon (masculinum).

ik.: intetkøn (nevbram).

n.: norsk.

t.: tysk.

ags.: angelsaksisk.

nt.: nedertysk.

to.: tillægsord (adjectivum).

æ.: ældre.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.