Skynde

The Old Danish word Skynde can mean:

• go. (isl skunda, skynda)
• 1) sætte i fart, lade gå hurtig; ithert rad skynnet mey hiith. RD III. 60 (= skyndede. CP V. 4120); han snart thennom fra seg skynde. BruunV 30; beder ieg, attetthers K. M. will skøndhe hanom til- bage biid till meg (1543). DM VI. 42; jeg vil bannem oc snarlige skynde fram. HWR 180; ChrIV. 275 (ovf. II. 58821), — li; skynder sig; hans siæl skyndis til forderffuelsen. Job 33 2» (1550; 1647; Luther: håbet). —
• 2) sætte i gang, volde, lade komme; han then annen ey skade well oc ængen skade vppa skynde aff nogher man vppa hans weghne (1443) KDE. 176; then, som borge- mestere oc raad icke taare dømme oc dræbe, hanwm taare somme predicanter wmijschundelige skynde aff dage. PE 49; de haffue giort hannem: det eller skyndet hannem det paa hender. CP IV. 293; offuer hannem skyndit nogle løsse kompaaner. ChrIV" I. 325; AB II. 40X (ovf. III: 38724). —
• 3) drive; tilskynde; dieffuelen, som altiid skynd er mennisken til synd. CP II, 284; PE 77; du haffuer skyndet meg til at giøre en liden forelarelse om den christ-welige kamp. Hub 3; som haffde skyndet hannem til at komme i landet. 1 Makk Ses (150); opueckis oc skyndis til årbeyde. Tdm II. 87; I. 152"; IL 18; IM, 19"; VdS 179; hvortil mig disse aer- sager skynde oc frimodiggiøre. Hex b2; skynder oc skammer os til at formete saadant. JDM al; JDV m5” (ovf. HI. 508bss); BT I. 29; III. 274; her Kingo meest mig hertil og har skynded.d-, >> Naur indl dl. —
• 4) skynde sig; hvo skyndedhe ok løp til sin man. Dom 1310 (ÆB; 1550: løb bastelige); skynd endis vpfuor til Hierusalem. Luk 19 (1524); bunu vilde, y skønndit alle did. Reh 201. — s. sig. 1 Msb 186,7 (ÆB og tigd, overs.); Etym 724 (u. maturo), 1469 (u. evolo); Steph IL 876. Jf af-, på, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛦᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.