Skyl(le)hels

The Old Danish word Skyl(le)hels can mean:

• no, drukkenbolt, dranker; leg øde. du skøllehalss, drick, det du sprecker.IDb2; hineskylbalse, hoerkarle. RsR001"; Etym 543 (u. gulomus), 597 (ovf. UL 632); skyllhals og druckenbolt, Buggeb5'v 96; on drukkenbolt, skylle- hals. PSO IL. 49. Jf drukkenh. — Skyl halseri, no. drukkenskab; Jeifteri, skølbalseri, baguaskeri. Theses de ha- sione b2.t.— Skyld. (skuld), no. husk (c> isk skuld, skyld)
• 1) gæld; Havf V. 29 (ovf. IL. 46n0); Etym 258 (n, eredi-mtum), 549 (u. debitum); BP I. 114 (ovt. u aflægge 5)). —
• 2) udredelse, afgift; dem haffde de wndersiffnit dem til skyld och skat. CP V. 338, 44711; them (2: yérden) ey war som god till skyld, som han hagde kiøpt then fore (1540). DM J. 202; Rav 1 156 (vvt. IL 544b+); (1574). Rsv IL 239; (1581). DM IL. 215; kong M tuang alt landet vider sig met skar oc skyld.vf I. 214; Bernts I. 28; dend skyld som kaldes srfkiøb (1668). How" V. 967; skat og skyld er ingen æregave. PSO I. 387; — aarlig skiuld och aff- gift (1547). Rev I. 107. —
• 3) brøde; all vor skyld forlad 088, at hun ey oss bedrøffner mer. Fsd I. 130b; hand vil ike regne eller kreffne vor skyld, men aldelis forlade hende. Tdm UL 68". — fit.; forlade thw oss wore skyld,Matt 6» (1524; 1607 og 1647; skylder: TP 28: skylde (se u. skyldere); 1550: vor skyld; Luc 114: woræ brøthæ; CP: være synder). —
• 4) beskyldning, anklage; lade wi hænne oc hænnes arfuinge quittæ foræ all schyld, schyld- ing, maning, schadbe oc gæld (1407). DoB 321; mn giifve tilkende, hvad hanse- skyld er emodt oss. TF 157; skrifte mig en breffne lap til om havs»naffn oc skyld. PIV 61-50; haver hun givet skylden paa en gammel bonde- qvinde. Beretn 2. — 5) vidnesbyrd:i gifte eders sogneprest oc degn en god skyld, oe i vide inted at skylde dem. PIV 627-s (jf ordsami. sst.); giver hannem alle godt skyld (1598). Kh8 VII 112; en mand, som jeg af de herrer B og P havde hørt rose og gives et godt. skyld (1676). Vaupell, Griffenf IL. 124. — 6) for s. 2: på grund af; med flgd. sætn.; for then skuld, ath thet ær, och so for then skuld, thet wi haffwe (1379). DoB 6; de skeer icke for den skyld, at dem kraft er vdi trøen aff hendis natur. HemmLV 180", — med afhf.; for war herres koning Fyiks orlogh seuld (1401). DoB 140; (1433). DM I. 99 (ov. IL. 215); for myn eller myn arfwingers hemlæ wanschelsæ schuldt (1450). NAM ) I 123, 153; for syn rætte brøthe skuld. DC 260; (1540) DMs I. 174; — for tith uafinns ære sckyldt. Ps 79» (FV, 1550, 1647); for tith nafmn.sckyldsst. (FV. CP, 1550, 1607: f. dit naffns 8.); (1547). Rsv" IV. 235 (ovf. IL 581 bas); (1551). Rev I. 147; for vore synder skyld. TdmU c8%; for hver skyld, PISk 18"; for synd oc ondskaff skyld. HWR 707; VdS fort 8; icke for bade skyld. Hors 49"; ob, for, for det skyld. Etym 883; BT I 82 i r.; for lyst skyld, GH fort 7"; for hans ringhed og foragt skyld. PSO I.27. — med ejef.; for Gudz æris skyld. PISk 3; faar folckens synders skyld. HWR. 70"; for en løgns skyld. BT II. 50, 199 (ovf. IL. 354b1); III. 248. Jf: mand ofte icke acter genitivi casus endelse ut. for dit naffn skyld på dit naffus skyld. GE 28. I Fsv forbindes tilsv. udtr. både med gstf og ejef, jf NSdw: skuld 8). Jf ovf. HI. 660bi5s. Jf honde- (I. till. 39), for-, gæste-,jord-, korn-, land, mølle, punde-, ; srode, salt-, skæppe-, smør, værds, — Bfkvyldbonde, uo. bonde, der svarer landgilde, fæster. M. Jf bondeskyld.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛦᛚ(ᛚᚽ)ᚼᚽᛚᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.