Skud(s)mål
Old Danish Dictionary - skud(s)målMeaning of Old Danish word "Skud(s)mål", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Skud(s)mål can mean:
- no. (fsv skuts mal)
- 1) henskydelse, påberåb- else; gjorde ther skodzmall paa, at »stKan paa then tiidt slicht skøde Dreff ther pas haffde (1522). Suhm" I. 381; han haffde alle sine bewiispinger pan ) oc ey møder eller giør louglig skuds samme sagh vten noget yttermere skuds møsll. (1589). DM VI. 184; the (o: kætterne) haffue alle giort theris skadts- maall til svrifften. ErU hå (jf PE 506); maa wij nyde skudtzmaall wnder serifft- en, met then wuderschede, wij wele henne giffue. set. Jf skjude 120). — særlig indskydelse for anden dom: stol; skylle the ey haffwe theris skwdz, maall for andre domere, før en the forkaste, M. Jt skudøxen. — whaffwe ther om wæretk i rette (1521), DM IE. 302; Rav" IV. 21 (ovf, IIL. 800b24-2); the: haffue giordt. theres skudzmall jad for myn herres naade selff (1535). DMs V. 39; ieg vil intet sknds- maal tage oppaa, aleniste mig for den herr” indskyde. Heg 103. Jf skjude 14). —
- 2) forlangende om vid- nesbyrd; iherfor hagde hand skøt sin broders skodsmaall thiill Gudmeherritz-g, bure hand ther hagde leffait sitt liff (1552). Rsv I. 203; skød sit skøsde- maal til almuen, huorledis hand haffde staset sit kald oc embede fars. VdS 497; wi taar fry skiude vort skodtz- moel, huor wi haffre sidet paa dennetoel. Beh 108; haffue till S herrit- ting skutt hans skudtzmaal, huorledis handt ther haifuer skiokett sig bedeltinge eller andenstedtz (1590). Rsv»IV. 205. Jf JS VI. 155-156. —
- 3) opsættelse; hues guods noghen haffuer meyst, skall thennom igienn anttwordis when yttermere skodzmaaell eller for- halling (1533). HT IIL. 491; (1589). Rsv II. 104; — begerett sekodtamll, att thennom motthe endt nw forlegges en tiidtt, fore att the kunde komme hos samme theres beuisning (1547). KhS VIII. 264; samme recess skal fold-e gioris vdi alle sine puncter, vden yder- mereskutzmasl. HVEVI. 115/==sv skote- masll. GDA IV. 276). — krangelouger ov unødige skudsmaaleeller saadane rettens spilde (1643). Bsv" IV. 448; uden ål skudsmaa! oc forhaling samme sager skulle foretage. RFIL 218. — gøres 0: forlange udsættelse; hand haffuer giortt forst karle fuldmestige at giøre hans skudtzmanll emodt thesdeffningh, fordi at hand er singh, att-% hand icke siellf kand komme (1591. Rsv IV. 297-298; betindis nogen steffns | mal. Rsv% IV. 442. Ordet er fra) Dsk trængt ind i N (jf DM VI. 184, ovf. u. bet. 1), her sammen med og vexlende med n prov) og Ni (jf SchuL VI. 256b).
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᚢᚦ(ᛋ)ᛘᚮᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- no.
- navneord (substantivum).
- et.
- enkelttal (singularis).
- n.
- norsk.
- t.
- tysk.