Skrivning

The Old Danish word Skrivning can mean:

• jf be-, fors. — Skriftie) (skreft, skraft), no. hunk. (> is skripr)
• 1) skrift, noget skrevet; huilcket menniske der læss denne scrifft, oc kand sige, huad hun betyder. Dan Or (1990, 1607); (1580). DVb 276 (ovf. u Éå no. 2)); Etym 674 . litera). —
• 2) skrivelse, udfærd- igelse; thænnæ nærwærindes scrift. GA IL. 7 (=1 seriptum, søt..5); skikkevi udi denne skrift (1440). Hav" V. 271; (1588). Rsv IL. 200; fremlagde hand denne skrifft, huor vdinden hand vdi atskillige maade formeente sig for- fangen at vere. Hvf II 103: VIL 41; loed hand udgame en almindelig skrift. RFH 97; — huilket i ville selff haffus vidt magt aff edhers lerdom och serefit. DM V. 267; — sende meg en skrøfft paa alt thet gotz, tu haffuer faadt (1549). SR IL 28. Jf Thors 32. — sehall handt andtuorde huer + wor embiszmendt en af thisse schrifit- er. NM I. 310. —
• 3) bog, skrift; som jeg haffuer vii sckrifihen læst, [onocentiu»,. HM 6; — et skrift han uav Renb IL 126. — fl = ; saadanne seriftt er tke ar amsse for Udke. VOS fort. 1; nogle fan gamel scrift. VAforeb9". —
• 4) den hellige skrift, bibelen; Schroeh 6 (ovf. IL. 711 bar); then hellige scrift, hun er cen ful- kommelig regell. Præd 19 (= Hvi VII 199); CP IV. Seer; Pså I. 22; det forskiuder serifften allenegne, oc hun bær oss Guds barmbertighed frem. TimU k8; offer al den hellige scrifit, soa at hand vilde haffue mact alene at vdtoleke hende. PISk må"; den hellige swerifft bør oss alle at ære, hun offuer awdre kunster mon være. HWR 2577. Se også 0. skæl 6). — 5) skriftemål jog den ved dette pålagte kirkebod); saa at de kommer udi band och ep will tage schrifft og bued. Hav" V. 506; biskoppen meg løsde aff och sættsv megserifft. Rkr 14; opregne alle synder oc tage scrifft for dem. PISK 15"; ey heller de mastte faa præsten, skrifi eller skiel. Bvf VIL bl; stan skrift for deris synder, PSO IL 15; — the at skrefi hanæ været, tha voræthe aldræmi thæn hw, st the vilde theræ syndær rætheligh bædræ. Luc 62; icke wele taghe sereft oc bødhe oc bæthre (1443). Rsv" V. 158; — hun skulle thill skrøfite gaa. DEF IV. 990. Jt u. bet. 2). — åbenbartlig) 5.0: skriftemål i men- ighedens overværelse; andhen sag, som skal tages obevbarlige skriffth for. DM VI. 360; — sette obenbare skriffthe oc penitentz thennom, som » wiidtbør (1527). Rev? IV. 138; han nem nu tilholder at staa obenbare schriffte (1636). KD V. 184, 585; nar han undslær sig for sabenbare skrifte (1655). KhS» IV. 564; Kirkerit 250 (fremgangsmåden sst.). Jf Skeat: shrov- etide. — 6) overs. o: over rimelig- hed; at min stjloe dict ey offver skriften gaar. Skå 92; omskønt et. vers sig noget vijt udstræcker oc offver skrifftes3 gaar. Skd 114(=-nt over den schreve, se sst.). Jf skrev. — Jf for-, gem, grav, hand-, last, op-, over, skand- (skænd), skjalde (u. skald)-, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᚱᛁᚠᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.