Skrive

The Old Danish word Skrive can mean:

• go. (ist skrifa)
• 1) tegne, male, sætte figurer på; them (o: klæder) ladhæ. thee scriwe meth fwlæ oedywr, Luc51; pa kared stodå skrewet sam then strid, for Troyæ borig laa. RD 1. 296; louh ieg scriffue vdi myn sskiuldh myne gerninger. Rkr cD; (1510). NUM UL 334 (ovt. IL 105b53, 111.647 a13 (mulig i bet. 37); (1586). Smk L 99 (ovt. Il. 1508); huad ere i deris vaben sereffuen? DgF 1. 109b; der be- scriffuis oc bemalis Guds vrede for vore øyne ligesom i en screffuen taffle. VDH fort 6; — en sigtit oc [en] skrøiften kage. Rch 246,388. Jø Lyngb" 57. —
• 2) i muv. bet; — tm. somm noher efter ster vuriuet (1387). DoB 13; seriinæ (1406). DoB 274; lowens ord, hvwilke som ære skrifnæ j thænne boogh ÆB 3 Msb 2855 (1550: screffne); ethers naline ere scritfne vii himmelen. Luk 10 (1324; CP, 1950: screffne); huad Mickel nu gør, oc huad høn scrifizer, det stedze vel fast oc scriffuit bliffuer. HWR 287"; haffuer skriffuitt GJ till (1572). KhS VIL 250; — DC 185 kanto(ovf, MIL 46885); plawæ, hvilke som ikke ære skrefuæ j thænne boogh. 5 Msb 281 (ÆB og åigd. overs.); thette register bleff screffuitt pan Lindholm (1584). DM IL. 12; er dette fabel alle menniske tiF atuarsel screffuit. OW 2. Jf Rdq I. 2292-23. —
• 3) opskrive, beskrive; scriffølt mange lærde mends skickelige handel, HWR fort 6. Mulig skal ordet forstås såledesNaM I. 334 (ovf. u. bet 1)). —
• 4) udskrive; conscribo, skriffuer krigs- folok. Etym 1124. Vel efter 1 seribo, 5) s, af 2: a) skrive om; ieg ær then, som scriwen ær aff: hoo kan seyie hans slækt. HS 460 Jf af 4). b) frasige sig; resigno, skriffuer aff igien, giffcer tilbage igien. Etym 1172. — 6) ». (op) for knæling, se d. 0. — 7) s.op 9: opsige skriftlig;5 —KV war min forloffuer til BE for thusind. daler, det haffuer de skreffait hende op, och hun derfor haffoer skreffuet mig dem op (1602). DM IM. 48 (8 g. sst.) — 8) s. sammen 0: udskrive; milites conscribere, at skrive kriigs- folk sammen. Steph H. 314 (NL 1580: s. ud), — 9) s. til 0: a) lægge til, sætte til, tilegne; skall alltt hans godz schriffuis till konnings maal. Rsv" V. 141; jeg wor teg tiF tieniste giffuen, oc tv wost meg tijl fruven scrifuen (1510). NdM Il. 397. — b) bindee (sig) til, give (sig) i vold; denne skal scriffne sig herren til met sin haund. Jes 44:; skulde vi her nogen skriffve til, hvad vi for klæder drage vil. Skd 39; Gud skreff sig till oss udi steentaffter. GHD II. 5. JF B Olsen, Runerne 321; af-, be-, efter-, for, fran-, fuld-, indfor, ind-, i-, omkring-, om-, op-, over-, på-, sammen, samm-, tilsammen-, ud-, unders,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᚱᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.