Skilagt0

The Old Danish word Skilagt0 can mean:

• — b) være forskællig; theræ voxtighed, no. (sv skiljøktighet) uenig- hed: det er smuet, at skilgetigheden besvuder aff en anden oc forligelsen af dig. Mariager 11"; ingen oprør, skilyetighed eller tuedract at opuecke. 11wW LV. 517; hastig skil-agtighed og klummer bryder ej aldmindelig fred. PSO IL 538. — Skilje skille), go. tislskilja) 1) skille; naarsielen skiliess ser fra. CP II. 365; huo wil skillie oss Tran guds kerlighed. Rom 835, 3» (1524, CP, 1550; 1607: skille); fra dem skalt du aldrig skylye dig. HWR 34'; — saa skillies ved alle synder mine. PSm hi: skilie deris vndersaatte ved fred. VS fort 18; skillie i os ved dette timmelige jf. Brochm I. 321b, — skille. Tim IL. 101 (ovf, IL 58894); skill fra hinanden. Etym 603..— 2) gøre forskæl, gøre det bedre(el værre”); & rtueker eder iogliet her at skilliæ, thet skal weræ effter eder williæ. RD I. 31t (= sv skilia, Flores 0. B'v 839); hvadk iech haver giort mot myn villie, tha vil jech som foræ skillie. RD IL 276 (= sv skilia, Iv Lejonr v 5118), — 8) skønne, se; han matte 2 skiliæ tua, hwo thet war. RD I, 338 (= see. RD II. -332; sv skilia, Flores o. B v 1546); for konningens pawlon man thet skildhe. RD I 220 (= sy. skylde. Fredr. af Norm. v 472). Jf Holb., M poet Skr. 403. — 4) dewme,afgøre; skulle sandemendt therom: skille (1537). Rav" IV. 176; hand haffde tillfandit thennom, at sehulle- schillie om thend sagh (1586). Rsv- IV. 89; SR. II. 31 (ovf. III. 94ass); de gaffre deu sag en bonde søn, en lavmand køn, hand skulle den skønne ov skille, LyschG 03. — s. sig 0: af« gøre indbyrdes; huor som totrættis, de skilie sig ved kamp. VS 100. —25) være torskællig, være ældre; den eldste søn, som skilte iche mange | aar fra mig. Monrad 65; M. — 6) % ad a) i nuv, bet.; til sso lene, at und oc siel skillies at. Hebr 4 is (1594; CP: skilyer ath; 1550: atskil); Etym 603 (u. dejugo), 1080 (u. abrumpo), 1437 (u. viduo). — gøre forskæl på; penge skille os ad, men dødem gjør os lige. PSO I. 351. Jf adskilje 1), skyl ath. Luc 59; sv som the hane meræ got giort hæræ, so skil theræ pinæ at i hæluedæ. Luc 63; om vi ens ord... skil them ut vin talen, tha kreffue fogeden neffnd til (1485). Rsvé V. 170. Jf adskilje 3). — 7) s. af 2: a) skille fra; skilier hand hende aff fra alle hedninger. PISk b3. = b) = bet. 4); skwlde the hane skid+ thet forescrefinæ aff meth rættæ(1409). NAM VIL 13. — c) 5. af med 2: fra tage, berøve; du skiller oss aff met. dette næruerendis liff. 2 Makk 7 » (1807, 1647; 1550: tager fra); skiller en aff" med, privo. Dict. Jf fly af med. Endm brugeligt. — s. sig af med o: skille sig ved, frasige sig; skil div MV met hende. Matt 15% (1550, 1647;/ 1524: lad faare hendne; CP; Ih. gar);epudio, forskiude sin hustru oe skille. sig aff ned hende. Etym 1005; Stepb I. - 1224; NL 261. — 8) s. ved 0: a) være” forskællig fra; skil boel ved andet da kommer dem, der paakærer, de gandske mark til reebs. DL 5-10-14 (=JLI45),— b)s. ved vin ordrikke drukken; deponere vino, skille ved uÆg vinen. Etym 964. Jf ad-, af-, bort=, fra(u)-, oms.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛁᛚᛆᚵᛏ0
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.