Skikkelighed

The Old Danish word Skikkelighed can mean:

• no. (sv skieklighet) 1) egenskab, ejendommelighed; an nammer barnets natur them skivkelig- heth, som tben planeta haffuer at giffue. Br 29020 — 2) orden, god tilstand; ieg gleder meg oc seer edersickelighed oc faste tro. Kol2s (1524, CP; 1550: skiokelse; 1607: skick). — 3) skønhed; forundre sig paa tiend- ernis deilighed oc gantske legemis skickelighed. VS 144; hindis legoms høyhed, skichelighed og deylighed frem for nogen anden. DgF L 38; der kongen saae landsens fructsommelighed oe skowenis skickelighed. Hvf I. oo; Gud hafver ophøjet mennisket ved ad-'skillige udvortis ornamenter oc skicke- ) ligheder. Hex a4. — 4) duelighed; Mickel formedelst sin. skickelighed oe mangfoldige list. haffde forantuordet.ce frit sig for hans- vederpartis anklage. HWR 2057, 219" (u. skikke 8); som i kirlighed iil vort sprog ere mine lige mænd, men i skikkelighed at skrifre derom mine otvermænd. PSB fort 4; naar de til saadant ingen god vensmller naturlig skickelighed. hafve. Pros: 75. — 5) mådehold, anstand; der skal oc være nogen skickelighed hm sorg. BT III. 290 (= 1 decor). < 8) ordning; wii haffue giørdt skik” lighedt uti landit om kiøbmanskep Rsv" IV. 107. Jf be, us. — Skikkalm no. (fav skikkilse) 1) = skik 1); vorde) the leffuende giorde, huer vti sijn skicke. elsse. 1 Kor 15es (1524, CP, 1550; » 1607: orden; Psd I. 111: i sit s)i Luk 914 (CP, se skik 3)). — 2) skikr/ kelse, tilstand; ligherwwiiss søm brudgom oc brud sammengiffwes o8 fæsthes i wærdhens skickelse. GkS 1167; tim huær dag læse Marie band hud sekiekslsæ tko mwnæ i wæræ. HM 78; do wii i denne leffnid oc skie= kelse. CP I. 171; sige hannem, hwad 23: viss mig din skiekelse. . . din skiekelse er lystelig. Højs 24 (1550, 1647); Etym 440 (m. tigura), 468 (o. forme), 1301 (ovf. u. danlighed). — kunstigt?) form; hagelen, som er hvell 00 oben paa baade sider vden all skickelse. CP IL 475. — 3) stilling, 2sa1d; rdderø, rddermæne mæn, kop: mæn, bøndær oc bokarle, e huad wilkor eller skiekelsæ the æræ. GbA IL 17 (= Hvf II. 441); raad oc ridderskab, undelige ve verdslige, hwer effther sin skickelsse. 00 staat (1488). GhA IL 30; skall engen, ehuat stadt eller skyek« else han er uti. Rav" IV. 98. — 4) = skik 4); andre wille wi strænghe meth stagdke ok skykelse. Kemp »4 f (= 1! per statuta); (1477). DMIL 18; (1513) GhA IL. 58; CP IL. 458; Rsv" IV. 19, 112 (ovt, HIF. 499b2); Mat 15: (CP); CP II; PSmi1%; epther then ordinansse ov skivkelsse (1537). Rs IL 11; hand forhuerffuer ny skic- elser aff paffuen imod rigens ret. Hvf1. 274, JF be-, for, igen-, ind-, om-, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛁᚴᚴᚽᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.