Skel

Old Danish Dictionary - skel

Meaning of Old Danish word "Skel", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Skel can mean:

  • to. (is] skjalgr, t schiel) skel- ende; bædræ ær at væræ skæll æn blindh. PL" L nr. 914 (= skælier sst. nr. 584; skællig. PSO I. 46, sv skælgh, PL%" or. 510, 809); starblin, enøget eller skel. SmdH 35; haffuer it maal paa øyet eller er skælle, 3 Mab 21z0 (1530, 1647; T: seer skielt wd);t TV 32 (u. strabo); SmdL 58; Etym' 1244; nu haffuer ieg bonden thevn skiele suennd. DgF I. 1118 (= skielly. sst. 104b: skellie. VdV I. nr. 5 v 5%;kiellige. PSV" 46). — onøjet; demllesuend. DEF III 194a (jf: hafft= er konngenn icke udenn eth øye. sst.) / — forb. med øjefsyn) misundelig; ugunstig; de sase huer andre an met skielle øyen. Hvf IV. 503; see pan. andre med. skeele øyne. ErB 21; — lyekens skeele øyesyn. Jm 17. — Som bio; der offer saae kong Erich o€… andre hendis venner Magnum skielt am. HvfI 214. Jf Holb, M. p. Skr. v. Lie; 421. —

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
n.
norsk.
t.
tysk.
to.
tillægsord (adjectivum).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back