Skam

Old Danish Dictionary - skam

Meaning of Old Danish word "Skam", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Skam can mean:

  • oo. (isl skømm)
  • 1) I nuv, bet.; BD II. 145 (ovf. II. 757 b19); thet ær skam skæugeth haghe at dandzæ. PÅt nr. 97; lad dem klædis met skam oc skendsel. Ps 3525 (1550. 1647, CP); til skamme. sst.; Etym 297 (u. dedecus), 3; som met it skalckhed ; 996 (u. probrum); — at ieg saa linge skam til skaden. TP b4'; giiffue hanem Gud baade skam oc skade. Kv v 1482.: band fck skam til tacke. KSK b5”%. = Oysu sv. -- få 5. 2: ske en ulykke;west falsk, saa faa tw skam. ÆdS 59: DyF I. 136 b (ovf. IL. 64bo6 = Chrest daa giffue dieg skam. sst. 135); far hen du terne, det du faa skam. Deh' IV. 268. Jf sst. 685. — få s. i enden 0: ris. M. — bide hovedet af s. (sv; hafva bitit hutvudet af skamen) 9: være aldeles skamløs: en quinde ved naffn Nibrit, som haffde bidet hoffuit aff skam. Hvr VII. 285; perfrico, bidder hoffuedt aff skam. Etym 483; Steph UL. 1026. Endnu brugeligt. —
  • 2) (fsv skam) kønsdele (især kvind- elige); PIH L3' (ovt. u. forklæde); : løste deris buxer oe fremviste baadefor oe bag deris legems skam. RFH 408; uden uogen skiul eller decke for deris legoms skam. sst. 409; M. Jf i bluelse 3), blysel.8). —
  • 3) djævelen;giffuett, de penge var skam i vold! TK 49; svor jeg om skam (1611). DM I. 305; hand har ikk' end lært at band" om skam. PSB 178. Jf DgF IV. 685, 903D (0: rettelser); Dalin: skamf 4); skand adf. Heraf nuv. skam som. bekræftelse, jf VSO: skam 4).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛆᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
n.
norsk.
sv.
svensk.
t.
tysk.
æ.
ældre.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

Back
↑