Skafot

The Old Danish word Skafot can mean:

• oo. (t schaffot, fr chafaud) stillads, forhøjning; om der nogen stod oppas et hvyt skavot, som hver skade curere kunde strax. Skd 23;— »PSB 180 (ovf. TIL. 342b); pegma, et skatfot, en optogsbygning. NL 1201 Skaf(t), no. (is skapt)
• 1) i nuv. bet.; hwo som kasther bwluxæ ath worherre, han wendher hannum. skaffthetb i gevn. PI2% I. nr. 479 (meningen vist: den kastende kommer til at rækkeGud skaftet, saa denne kan bruge æggen). Jf ovf. IM. 270bu-4; Gudgilfuet, at thenne uxe sade v MHs )JiitE indtt til skafftett (1562), DM + V. 294; Etym 64 (u, ansa), 717 (u. manu- brium); Steph I. 2193. — slippe af s 9: få ende, blive til intet; vint- eren af skaft ej slap for let. AB II220; rigsdagen slap af skaft og ende- Jøs ik ende, AB II. 241; de feylerog slipper sus offte aff skaft, KS 167. — hænder paa s. 0; kraft, magt; ; 24ÅB II. 446 (ovt. IL. 143220-n). —
• 2) spyd, lanse; telligh last hauer ieg sy føræ haft, at noger skulde sidhe foræ mit skalt. RD IL. 151, 269 (ovf.UL. 71321); thett anndett red, dy sam- + ineun redt… dieris skaffthe ref lanngtt aff led. DgF I. 982; hand skyød synn Skaff imellem. DgF II. 162b = sit skafft.VdV IL nr. 10 v1. —
• 3) et Jængde- mål; i bredhen 24 skaft, huerth skafom alne launt (1488). FA IL 61; en cngh, er 24 skaft (1533). Tvd 377;der i længden er elleve og tyve skaf(1349). FA I. 192; beløffter det sigi skafftene 1030 skaffter, er beuilgefor huer skafft (1023). KD IV. 775; moPSO IL 256 (ovf. I. 445b»r). EfterM 10 fod. —
• 4) ramme på en væv(gennem hvilken rendingen går). M. — 5) på s. 0: i strået (om sæd); DiXi) lester affh same thindekorn, som ;Lumen er aff twende herrid paa skaffte (1340). DMs LL 360. Ji fif-, ulave-, srime-, kvoste-. lang-. rage«, rommeSpjuds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛆᚠᚮᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.