Skænde

The Old Danish word Skænde can mean:

• 20. (fsv skånda, mut schenden) 1) tilføje skam, beskæmme; Guth wiwæl thessæ werldennæ wanmaktughæ mæn, at han skulæ skænde starka mæn. Evg 14728. — werdæns personer, som »sadan tale hørær, skulæ skændæs ther aff. Br 1617. — 2) krænke, før» føre; deris søster vor skent. 1 Msb 3411, »7 (1550, 1607: hand saa haffde skent); som wbluelige haffde skendt den ene mø effter den anden (1582). HdKl IL 345; hand hafide skiendet en ehrlig mandz daater. SKP 168, Jf (lade) sig skamme. — 3) irettesætte, skænde på, tale ilde til; høns. so fadher hafde skændh hannom. 1 Sam 2034 (ÆB; 1607: ilde lastet hannem; Vulg: confudisset); TSd 189" (ovf, Ill 7628); ugudelige mennisker bagtalede oc skendede hannem. SS II. 281; — som skender nogen. offæer met oben- barlige løgen. PISk k8; hvilcke med mact toege mig der fra oc skiente mig ofver. BT HI. 126 (= I coerceremt); skender paa nogen, der skendes paa; mig, PG 480. — If i samme bet, ; at deicke skendis pas nogen. Tit 3» (1550; 1524 og CP: tale ylde om); i skølle icke skiendis paa hende. Rut 215 (1647, jf ovf. III. 7052); — s. med efjer + nuv. brug; Etym 206 (u. concerto); / Steph IL. 278; PG 480. — 4) øde« lægge, fordærve; han. haner mel / soa swarlige skændh. RD II. 153 (mulig i bet 1)); konde the wijnde, ba motthesu the skænde bande staden oc slottetyrk 22; aff ont selskaff bliffuer ingen forbedret, men fast. mere forhamnet; forraad, spaattet oc skendet. HWR 58; Hvf IL. 173; band greb til en fode skammel, oc der med ihielslog oc skende logen igiennem em tormbusk oe icke skiendis. SkP 492; de saae, hvor yncke= i munden, spytter hand ud, da skiender hand sig. PSO I. 100; — skænde alle sfgudene synder. HKv 41%. Jf be-, 104fkændebuk, no. skændegæst, dadlesygt menneske; bleffte Gud foraarsøgit. til at straffe hiurden met de skabede foor oc skondebucke. PISv [04 (= lester påcken. Musculus, Gots- lstern c1').

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.