Skælv

The Old Danish word Skælv can mean:

• mo. (n skjelv) skælven. M.Jfjords.—Skæltv)e (skilve, skjalve), go. (isl skjalfa, fsv skiålva) i nuv. bet.; han ær ræddber, ther ef tørff kæber,PL"" 1. nr 513; skælffwe fingæ Moabs stærkæ mæn. ÆB 2 Msb 1515; iorden scal bode skiælffwe oc røres. Dommed 43 (mulig: skialffwe, begge expl. utyde- lige); — tha skilfser bode leegh. oc klerek. Dommeda3'; ræthæsovscialuæ. Br 571. — dat.; jordhen skaleff. Luc 9; HEv 1813; Br 24619; Rkr tå" (ovf. IL 646b.7); iorden skalff af deris skrig. 1 Kg 15; han skalff oc befftede. HWR.nd »93: Reh 111; hver skalv. PSL 43; for hannem skalff og beffvede den hele helfived-skare. Psd I. 381b. — bierige och dalæ the skwlwe wedher. RD I. 237; mange skulffue tor rætsæll. BD MI 79 (= CP V. 542); — hans hender skelffuede. RD II, 15712 (= skulffue. CP V. 107 s); skelver, skelvede. PG 274. — skiellendis, ApG 162» (1524; CP: bewede oc skalf). — If i samme bet.; begynder athrystis,sekelffa- is oc forfæris. PE 49. Jf is! skelfast. — Bkælv(e), no. (tsv skiålva) rystelse (i lemmerne); den druckne hafver al- siugen til straf, en druckenbolt skelfver oe podangel. ComD $ 823.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᛚᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.