Skælling

The Old Danish word Skælling can mean:

• no. (Isvkiåling) sdskillelse; (1520). KbS IV. 587 (ovf. HI. 4421). — Skælne (skilne),g0. 1) afgøre, dømme; sculæ tolf nabo vpstæftæs at skiælnæ vi thæn maudrauph. Bl 148; (1537). KhS L 113; PSA 308" (vv. TIL 1dybs); V4S 295; kom der trætte, skulle kongen laffue mact det at skielne. Hvi [II.49: steffne medt sig och skelne, huodt huer aff ihenum schall haffte aff samme koran (1598). HT I. 450; (1631). NAM IL. 368 (ovt. IM. 33964); (1635). HT wV. D49: icke lmde stridige suger aff fremmede førster affdømme, men self ludbyrdis der udi handle oc skielne. RFIL 224; — huis læns tretter dennem hatfuer veret imellem, ladet skilne hos sin offuerherre. Evf V. 129; ved huilcken vi skilner oc dømmer. BT [I 37. JF skælle 1). — 2) (svd skelna) = skælle +3), også fuge (en mur); en mester- manndtt for muremesther skall baffne » blom dagen for att skiellne GÅ. KD IL, 443; kierkenu att skielne och wnder- stryge (1621). DS I. 27; (1643). DS VI 188 (ovf. TIL 591Ds): behøves made. Suhm" IL. 1. 157; altingest | kalk til murene og at skjelne med paa meawe gauge des bedre til og holdes | kirkens tag (1664). KBS [IL 249, 944. des skielligere (1611). DM I. 216, — | taget at læge og skelne 11665). Bruun passende, tilborlig; som skellechv | 6: ComD $ 526 (ovf. IL. 105). vedherbær (1436). GhA IL 37 (efter | JFuskælnet — 3) være forskælliv, afvige: siunis mig voris hoffve vo vare thet swa, at wil icke hølde thenne | stødere ey meget ar skelne fra dets for" guds thieneste swa skælighe vppa. | instrument. GH 96. Jf VSO skivlne 3. DC 33 — 2) i bet. 2); (1405). DB |

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᛚᛚᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Skælling (II)