Skællig

The Old Danish word Skællig can mean:

• to. (sv skilliker) I) billig, retfærdig; (1397). GhAi. 29 (ovf. UL 683 44); skællieht oc ræth. HKv Gis; DC 199 (ovf. IL. 5842); gode skellige wilkor. SuhmL 2.51; deriss skællige klæde oc føde. CP I. 246, 109, 214; PE 166 (ovt.rva)s RYE IV 8. Rom seet ond da skelliger end nu. Cold i 1; oprictig, ræt oc skellig. AA IL. 151; — kiøbe for soellng veri (1541). NAM I 188. — 2) rigtig, gyldig, til-trækkelig: gjøre skelligt regenskaff (1477). DM IL 20; skødebreff och datum skulle ey verre schielligt eller retferdigt (1513). Rav I. 37; skielligh bewiissning. T 88; gode raad ov skellig bevising. VIS 46.— 3) forstandig, pålidelig; sport grandgifuelighe af ælste oc skællegheste mæn (1407). DM UL 179; skællig mænniske hug vplyst owen til. HS 111; skellige oc wittigesvereatur. PE 147. — 4) (svå skålig) nådebolden, sparsom. M.— Som bio. 1) i bet. 1); den, som skellige leffuer for vden swig. CP I. 137: hulle them. skellige emodtt bønderne i alle ; vot 3 i et undet hdskr.: sehickeligt): IV. 66; (1541). Rev I. 67; ieg haffoer skielligen ofuerbeuisis (1588). KD II. het) = skæl 7); — til 3. 2: med mådehold; swo at the baffne there bierghing til skellighet. DC 19; styrethem met til skælighet med stock eller jern (1466). DM L 319; Rsv+IV. 63; 46: til skiellighed straffe de ælendigejj landet. TSd 148"; vild oe tam co- riander maa brugis til skellighed. SmLb VI. 14": forsørge til mad, øll och kleder til skiellighed. (1579). DM IL 205. Jf us.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᛚᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Skællig (II)