Sjunsk

The Old Danish word Sjunsk can mean:

• to.
• 1) skarpsynet; lader wdaff att ware blinde i edre egne synder och swo sivmscke wdi andre folekis gerningher. Gensv c3; — at avind selv ey seer et teil, hvor synsk hun end kand være. Reenb I. 361. —
• 2) (n synsk) i stand iil at se ånder; qui oculis videre potest spectra, siunsk. Etym 1493. JEMDD; WIA 384; Thiele IL. nr 638 =. Sjunge (synge), go. (fsv siunga, isl syngja) synge; vel syunge kandt. Rsv" IV. 6; man siunge oc springe maa, TdmU 8; om i kunde siunge sdenasgen sang. HWR 14"; maatte lade siunge sig i søfne. BT IL 8; at hand fig siunge hand, SGH 7; — som siunge om morgenen. PISk p4'; TdmU s4" (ovf. TIL. 688b=s): man siunger om de gamle kempers mandom. VS ' d129; Etym 136 (ovf. IL 666b5); PSO L 3 (ovf. IL 686 247); — Br 165 (ovt. IL. 88T am); — Br 2781 (ovf. III. 10bu); — vor firwæ loft at synghæ »o(1487). FA I. 152; — syngis en be- qvem psalme. Kirkerit 24. — dat.; the swnghe j thæn dagh sighende. Dom 51 (ÆB. 1350, 1807; 1047: siunge); fulæ sungæ, huer efter sin tungæ. MR 1732; RD I 15; quinderne sunge mod huer andre oc legte. I Sam 187 (1550, 1607; 1647: siunge); somme pæbe, oc somme sunge. HWR 275. — tm.; enn sartiidt huert aar oc en siunen vor frue messe (1938). Rsv IL 67; — ladhæbhollæ en synghen messæ(1487). FA I. 152; om det blev synget efter noder. Sneedorfi Skr I. 100. — Jf efter-, op-, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚢᚿᛋᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.