Sju(v)ende

The Old Danish word Sju(v)ende can mean:

• tulo. syvende: indtill siuvende mandt (1484). Røv" V. 541; thet syufuende war. Rev? IV. 68; den siuffende dag taxde han heude det. Dom 14 (Tim; 1350: siuende); (1561). Rsv IL 308. Hi. 110; den siufinende konning Suend Estridsøns søn vaar Bent. Lysch 211; dage sex stod det paa, siuvende hviilte saa. Hex iort til skaberen a?; der nu ere nær ved den siufvende sang. BT IM. 63. — j syweudhæ dagh. 2 Msb 20/0, (ÆD; 1850: siueude); siuende ar. VAV IL. nr. 44 indledn: VdG h2- — Sy(vn)ter (sænter), no. et tidsrum ai syv degn; thet ær nu een syuter, siden thie ofræt iekæ till vudhæ, HR0 38«9; — i vider mi sønterss rest. DgP IL 527a (jf: otte dage loffuer jen dig. »st. 3802); saa seilid Ii aff laund och well y sønnter trei, DgF UI. 199b = syvnter try. PSV 21; — tbær æffter æn sæntær Ioth han vth oc sen duæ. Lue 39 (= andre syw daghe. 1 Msb 812 (ÆB og lgd. overs.)). Ordet findes JL 2-53 (= sin vætter. udg. 1590:nacht, nt. overs.) og forklares sommtrækn, af siu nætær (jf Lund), men er vist — isl sjaund, så endelsen af ejet. (i syvnter frist el. lyn.) er bleven bevaret på urette sted, jf DEF IIL 5390. 1082).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚢ(ᚠ)ᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.