Sjelle

The Old Danish word Sjelle can mean:

• 20.7 icke nogen thrøøler,s som siollé och liffue. Dmlo 70. Mulig: fælde tårer, jr føv og nm sila? S(jJelvter) (sjalv), to. (isl sjalfr, fsv siålver) selv; Gudh skal siæltt fore see offreth. ÆB I Msb 22: thet, ssom er wildfarelsæ i segh sielf. T 174: sex slags mynte til, ibland dem alle er | TSA 53 (ovf. III. 25529); hørde-Christo sielff til. TdmH 22: huileket thenuon, siolf gaat sivnis (1576). Rsv" IV. 294; at du met ydmyghed kender dig sieltt. Kemp? 60; — som han stellve ethør brandy mint. vuderuisse kand. Allen 173: — ieg selffer scer stor vsyn paa mi legeme. CP IL 378; (1531). NAM VI. 115 Lovf, III. 438 hm); — han oc selfiner sagde tidske-brod er kun arg forgifft at hente. | saa, Dial 31; — lede mek vp mæt selffuer seck, RD II. 136; — kungiorthe ther self (1421). Amtisl XUL 111:g orket ey self at hielpe, HKv 46 3-1; ] huer beteneke det til alle gode, som hanvem self ligger mact pax. PISk c 2; vilde haffue stunget sig selffihjel. HWR. = sisle. M. i 45. — pawen haffuer det selffue wit, Dial 3%; du stieler fra dig selffue. PID b6. — tlt.; the swighe sey sielfwe, HS 53; j siælwe wthwolde herræn. ÆB Josva 242; — ufgude, ther the ; sialue gjorde. HKv 206; — Lue 27 (ovt. [IL 660b»); the jkcæ sælwæ ; okundhe tidh kommø. MR 31; som min truæ oc her Folmer ther seluæ nær- (wærendesworæ (1406). DoB 301;(1415). Rev" V. Nå; (1431). Arb 1874. 421 (ovf. IL STT hu): wj selffwe wæpnædke skulle gonge j Cansans land. ÆB 4 xdMsb 3222; DC 332 (ovf. II. 438bz); (1483). GhA MI. 52 (ovf. u. færde);(1499). Hub I. S7 (ovf. II. 43325); UP I, 244 (ovt. TIL, 4121); sam framt the ey selffue skulle stande oss tiill rette. Rsv" IV. 98; PISk d6"' (ovt. III. t35bu); HWR 60" (ovf. u, dese- mellum); selve rives ulve, naar de have ikke kalve. PSO I. 105. — forstærk- eude ejet.; kronens sellffue jordt egnæ »bønder gorde (1528). NdM V. 312. — af (sig) s. 2: i sig selv, fuldt ud; RDL 25 (= sst. IL 154, ovf. u. af 7). Jf isl ågætr (godr) af sjalfom sér (at ser), se Fritzn? J. 9a og b, 822. — 32. thw siælfstær swæghen. ÆB Dom 1125; — under selveste assessorens Jed- else. Dgbl "5 1900 sp. 4. Jf Rqv IL. 548. — Jf Ark XI. 192f; råds ovt,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚽᛚᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.