Sjæl

The Old Danish word Sjæl can mean:

• no, hunk. (cv isl sål, fv sid) j nuv, bet; siælsæns sædæ ær i manz- uns hiertæ bloth, so at hun fyllær alt hans legæmæ. Lue 31 (jf ovf IL 3B5bur-w); HS 18867; ÆB 1 Msb 171; hans siel hun stod nær bannum pet sørgelig grad (1510). NM [I 322; CP I. 25, 378; huosom helst søgir at foruare sijn siel, hand skal stabe hendne. Luk 17 (1524 og flgd. vers); Psb I. 58 (= KPs 318); vor- lndrer sielen offte i hendis gerning. TimU 16; min siæl saa ilde vnde, at hun skulde fare til helffnedis grunde, HWR 92; VdS 397; stride imod siælen, til at forføre hende. JDV får; KS 21; antvorde-Gud sin stæl, som hende hafde gitvet. RFIL 365; hvo snart vil være rig, skal sætte sjelen lidt til side … men om en anden tager hende. PSO II. 216; — min stale giræ. Br 57 u, jø JL III. 45: — vor paa sæle oc. wsanden (1507). DVD 128; — wonne ) paa tro, seil oe sanne (1520). Tvd 8015, 392. JF NUV. : min s (se MDO, også sv). — fir; siellers forsømmelse, Laus b3'; sielernis renselse. PISK på'; vore siælers trygge havn. KPs 28; — bede for alle kristen sele. Suhm I ?. 49; skalle i beuare ethers stele. Luk 2119 (1524 og flyd. overs); otthe siek 1 Pet 3% (sst.): PG 187; alle sinls98 zodag, Brunsmk 196. Jf kvægs.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᛅᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.