Sind

The Old Danish word Sind can mean:

• no. (føv sin, mnt sin) Li sans; andhet sindh ær hørelssæ . . . trediæ sindh ær smagelsæ. Mc 3.7; vdoratus, det sind Juet. Etym 37; det er det første sind, følelsen. ComD $ 323. — twinge thine syn wndher tyktugheth.Kemp 355 (= ] sepsus tuos); HS 147 30: HM 131; Mc 3, 1; deriss tom sind, CP IL. 119; tror jeg ther att wære brød ve wiin, thy miine sind lære mig thet. T 1438; PE 14; bwilckit Gud giør mig lige som sindelig ve smagelig | de begge sacramenter, at jer aff mine ud- vortis lezemlige sind, aff seen. tagen, som syn. faders wilie ujorde. paa thet | iinden, tøleo, smagen. JDV k3': BT Fy syne børn skulde blitfue. Psb 1. 105; ; I. 90; vin prøves med alle sindene. tær nogen vilde vide beskeden, om s» PSO H. 91; (1685). DS V. 294; — sa onkelig sorig ther hwn fæk, ath allæ hindis sinmæ pær for gik. RD IL. 97; ath jek maa ther jngangæ mz allæ edslagne alf enderne, Hvt I. mm 4; | myne fæm synne. Tor 503. 7; vort legem oc fem sinde. Hex 255. — 2) tanke, siud, bevidsthed; thz kunne ey gaa wdatf myn sind. Rkr pl; hafter vend min sind til slige fortrøstninge, TP bd: M. 665 ac); SKP 888 [vvt, 1IL 420bse); | det gør mig ont i al min sinde, Heg 82;dad, at altingest maatte forblifve ved were baade sind oe fornufft, masl vei mæle borte. VAIG c3"; sla all vor lader upræt var. RFUL 11; mand bar | sind oc santz, hu oc hierte, fra dette jordiske. Kemp? 14: slager sin sind tra sine regnskuber oc forrige sierre- "id, at hans nestis skade er sit gatfn, | skab. JDV q10; de ret dannede sinde. BT [I. 73; sindets. sst, — give s. 9:ive agt; paa scrifthen, ther studh, gaff hwn oc syndb. Rkrc3— særlig I udtryk om at være (ikke v.) ved fuld sosamling (afsindig); det hielper densiuge meget, ath han kommer til sindeen, CPU 4'—5; compos animi, er ved sit sind. Etym 977; — da miste hwo sine sind ov begynte at tale galne ord, CP I. 291; PE 287; balffgalen oc icke vel ved sindene. Tdm II. 136"; VdS 10; forbistris oc berøffuis deris sind ve fornufft, VAPs 17; Urfé I. 43 (»vf. u. tindelse); irykt borttager raad og sind, PSOt. 137; Jm 29; — særlig fra & 0: afsindig; mente captus. som er fraa syndhe. CPV; ath. han skal icke dlitue galen eller fra sinde. CPU 4"; naar i halve nected den vjse at kunde være Ira sinde. BT II. 201; Isegrim er fræ sine sind. HWR 281” (= nt viche di sinnen. Schråders udg v 5857); hwn er fra sine synne. ÆdS 116; de sagde, havd kommer fra sindvne. Mark 32) (1950; 1324: er worden vsind- ige: CP: vaar gulen; 1607: er forryet; Luth: von sinne kommen); styrcker hjernen ov hiertet, oc om nogen fra sinde vaare, vitfuer sindeneigien. SmdLVI. 74: I. 23. Mulig af bet. 1), jf vv: ved sine fulde fem, se OG 420; FeilbØ: fem. — 3) mod; toog hand sind og raad tra kong E. VuSv 172; toge desind oc mod til sig. Hvf I. 82; red- iutegrare vires, tage sind.oc mod til sig, Ftym 1287; som haffue med deris mod, ja med sind oe dapperhed indtagit sig lande. SkP 210. — 4) tilbøjelighed; thet Gud førbiyde, wij haffde sijnd tilnogen ny tynge eller beswaaring. PE 110; ViS 67; kand din sind till pigen talde. TK 52: en hafver sind til gier- ighed, en anden til ofverdaadighed. BT 1.90. — 3) rad, middel; wncke Dther sin oc made till, at then forderffuelige kriigb matte affleyges. DC 216; ati wele hertill tencke the beste sindh, iworledes ihev kwnde best tilgaa. vden lvrfaug (1497). DM: IL 23; (1525). NIM V, 42; det flyde hand saa met lempe oc sind. BR a2; PE 428; han (0: Gud) wil tencke ett sind der til oe søge seg andre discipler. TVd 196. — 8) mening, indhold: lyddæ effter thette synd, som effter kommer. DU 195; framsagde syne ordh widh thette synd som her efftirfølger. DC 283. — 7) i 5. 9: i tanke; Rch 196 (uvf. L. 49654); kong Knud tog sig i sinde, at keyseren vnder det bryllups skin skulle vilde locke hannem ydaff landet. Bvt U. 26; kom hannenri sinde, huad den stolte jomfru hafde sagt. CIS 49. — 8) med 5. 2: med værd- ighed, sømmeligt; the, som. wæl meth tucht kunnæ oc gothesynnæ (1406). Nyrop, Skråer II. 23; han feld i kne medh twkt och sinde. RD II 25; her H iud at dørren treen med tucht och megen sinde. DeF IL 97b; III. 1982; den iomfrue fagnet thennom. met thogt oc sind. DgF IV. 57. — 9) til s. —tes) blive (være) t. s. 2: få (have) i sinde; bleff kongen anderledis til sinde. 2 Makk 132; hand. blet ævig tilsinde vd i verden at gaa Hex 11; bleffve. de tilsinde endræcteligen at drage need. RFII 129; — nogen af vort raad skulle være tilsinde at op- skrive os huldskab og mandskab (1593). NAM U. 148; hvorledis hand. var til sinde med rysseren oc den ljflandeskeb »» handel. RFIL 300; — bleffue de til sinds at ville seyle imod hannem. VdS 51. — b) føre til s. 0: minde om;se ovf. u. føre 10) — føre sig i. ) o: lægge mærke til, give agt på huor fore vi haffuer os forberørte ley- Kuhed villigen tillsinde ført (1634). KD HI. 138—139. — e) til behægs thenom. falder tillsinde huerckin the gamble eller the ny søedijr. PE 436, co 200 (ovf. III. 60bu); EYU d 1" (ovå III 5140); strax mand giør noget dem icke falder til sinde, ville de icke forlade. Tdm UI. 75; som j wiide, huor- ledis saadant er oss thillsinde (1588).M I. 363. Jf hveges., ensindes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sind (II)