Sikke

The Old Danish word Sikke can mean:

• go. (fsv skikka, mnt schicken) 1) ordne, stilte; Luc 60 (ovf. IM. 581bu); fon icke haffue flettet, børstet eller skicked deriss haar. UP I. 156; Luk Dis (CP, ovf. u. skik 3)); kongger oc alle the, sam ere skickede vii ypperlig- hed. 1 Tim 2» (1524, CP); 1 Makk 166 m t(vt. UL 38203); CIS 296 (ovi. IL. $225); dersom haaret enten ved kunsten eller naturen er vel skicket. BT II. 66. — være s, 0: være til ' skfyiede, fremstille sig; ware på Syælansfare landsting skikkethe her D ov hans husirw (1399). DOB 81; jur wor uathighe herre i sim eghen jrersone skickether fore oss (1421). Åntisl XI. 111; for wort radh och strithertingh wor schichid TM (1457). NAM I. 128; pas Viburg landstingh for skiekit hederlig mannd her PN Mo burde (1471). Rev I. 12; — KI MS (m. fl.), som sandmen ære, kun- fore, ath wy skyekendes ware pas Aagordh (1468). DMs I. 264. — five plads, anbringe; (1588). DM: I. 365 (ovf. HM. 752am); — fg" væreudo, liggende, stå- wefterfade; alt gotz, e hwar thet ær skykæt DeB 175; ieg er it menniske skickit [roder macht, Luk 74 (1524, CP).— f) danue, forme; been och føder fe alle deylige skickede och propor- åmnerede. CP V. 2713; aff huileken [sd skiokede oc giorde Christi ædele kseme. TdmU g1'; HWR31 i r. (ovf. f fansune); uaar fosterit formeris tflickis oc bildis i liffuit. JDV n6: MIL 280 (ovf. IM. 455b4s). — 8) sråne, indrette, afgøre; skal wor tritiuer oc ombotzman høre oc skicke alle sager oe trætte (1507). Røv" V. 297; det er skicked, or alle menniske skulle en song dø. CP I. 95 (= Hebr er; 1550: skjeket for 2.1, 1607: be- skicket for); DE 51: MD 10": (1533). DM IIL 108; skiekede Owl sam, att de forachtede alle gode raad. TdmH. bå; ordinere oc skicke alting effter hans vilie. PISK 11; VIS 46: Heg 210 (ovt.01IL. 647bs5); Theses de hasione 237 (ovf. III. 681bs): — 4) skalfe: jeg vill skicke eder bande too veh fred, SK v441; CP I. 88: sehiohe lor mandt loug: och rett. Rsv+ IV. 19; (1527). NM IL 149; de skickø den taderløse ingen ræt. Jes ts (1550, 1647, jf HWR 11); VdS 108; skikke alt folket ret og retfærdighed. KPs dedik 48, — 5) indsætte, sætte;ill huileken gudtz tieniste skal skickes en presth (1482). DM III. 39; j skik. kedhe Abimelech til konnyngb owær edhær. ÆB Dom 91; Rkr 23"; legal skicke tig offuer møget. Matt 25, (1584, CP; 1550: sette); nar nogen skickis till biscop eller prest, leggis der en euangelii bog paa hans holft. Laur bå”; skicke oc sette huer i sin tilbørlige sted. HWR. 90, — sætte.oregne; hand er skickit eblant the wndne. Mark 15% (1924; CP og flgd, overs.: regnid). — 6) sende; teg at skioke til grommiste, pine. ÆIS 136; tyffve oxnne, som frue S egienem Åøsens skickitt haffver (1557). RevH. 166; lego, sender oe skiekor sendebud vd. Etym 639; Stepk II. 849; naar dennem skickis en liden foræring, BT I. 100. — s. etter 0: sende bur; skicker eflter dem, som det vel kunde. Jer 9ir (1550, 1647); kong Slæland ællæs annærstedt (1403). | Svend skikkede desimellem til Dow" mark efter mere kriigs-tolk. VIS 174. Jf t schicken nach. — 7) tilbagevirk. 3) stille, fremstille sig; skal hand skieke sig for presten. 5 Mb 97.; kongen aff Babylonien skal skjeke sig pan den veyskel. Ez ?L» (1550; 1607: staar). — begive sig, vende sig;ill denne A skickede Johannes seg 05 hølt seg till hannom. Tdmft at": hund skickede sig paa hiemueyen. Vds 417. — da fornemme de, at wærligen skicker sig til skønhed. Flemlus $ 46. — b) passe (sig); en tale, som skeer i wtid, "kicker sig Nge som en strengeleg, naar en er bedrøffit, Jes Sir 22« (1550, 1547); kluden af det ny skicker sig icke paa det gamle. Luk 5x (1550, 11547); res hæc ad multa quadrat, skick- er sig til, ten ti). Etym-1029; Steph il, 1161; det skikker sig ikke, at mand bruger det, Altb fort b3: (lgd. o. ovt. 11L634b 15). — c) bære sig ad, op- 11tøre sig; holdhæ segh mandbeligh och skickæ segh effther thet bedstæ. T 31; VS 58 (ovt. III. 61 bs); huo aff brød- erne sich anderledes. skieker (1592). KD II. 463; male aut bene se gerit, skieker sig s23, bær sig saa adt. Etym 512; Steph II 645. — 8) tm. duelig, passende; neppelig findis en skicket mand, som sig vdi sparsomhed regere kand. "HWB 97 (= nt geschickeden. » skudg. 1549 87'); han vnderstaar sig ingen skjekelighed, men bader den, som skieket er oc naaget gaat ved. HWR 213' (= nt geschicklicheit.. geschickeden. sst. 197") 1; Etym69(u. aptus). — Bgr.; en af forn. capellaner, som iber till schicheste ere. NdM I. 317. Jøbe-, bort-, for-, fram-, he(de)u-, hjem, hos, igen, ind-, med-, ned(er)-, oukrig=, om, Op-, over, til-, uds. ; » lov, ret-, uskikket.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.