Sidde

The Old Danish word Sidde can mean:

• go. (isl sitja) 1) sidde, bo; her saade the lengæ. Rkr a3; huilke bønner bleeff heruerch uffner- soerett, for thij svedt y prestgardt (1544). DVb 240; HWR 37" (ovf. u, fremfod); din trøje snefr oc meget stif sidder, som hun var dig syed paa if. TKN 6;— tm, hvor en. bliffuer sidden» i, oc kand ey komme fra igien. Etym 735. — nedsat, samlet; indstævntes brev »ei høller for nogen siddendis domb er udganget«. SR. I. 297; — på K radhwss for eeth siddende raadt giorde HB rægenskab (1510). KD I. 261; skal ieg det her kundgøre, it sidende raad skal fasit at høre. Heg 68. Jf Sdw: sitia 3). — fast bosiddende; bønder vilde haffue en sidende degen. & Mads 181; huor ingen siddendis degn findis (1615). Hav? IV. 315 (= re- siderende då. sst.); (1643). sst. IV. 363. Jf løbe- (u. lob), sædedegn. — 2) være i en tilstand; skal hans efterladende hustrue besidde gaarden alt den stund, hun sidder enke og umandet (1565). DM VI. 38: saa lenge hun sidder enche (1622). KD II. 680. Jf fav sitia ånkia. — hænge (sammen) med; konning + Valdemar merckte vel, huor det sad met Buris. VAS 422; — Hvf IIL 2 (ovf. I. 836 b); huorledis hans sny sidder sammens. Hvf VIII. 144; derpaa giør ieg min rietzing, att dett seder ander- lediss sammen (1600). Fr TB87; TK 31; huem der er i dette werck, oc huor- ledis ded sidder tilsammen. Jm 52, 168. — 3) sidde på; Julius Cæsar vennit sig aff barndom at sidde en hest. Glim- ager fort b1; som wskickeligen sidder sin hest, sst. 24"; hafver havd icke sidit raadhusit uden 2 dage. SR I. 342, — 4) deltage i, virke i, holde; | the dandnemendt, som met hannom dom side. Rav" IV. 22; PE 449 (ovf. IT, welens skyer. Bunt" I. 285; — som VY sadæ ræt pa wor herre koningxens — Vehue (1417). DMI 867; som ramd- — fien søge skulle oc sidde rett, Rav? IV. 73; de, der ret skulle sidde. Hvt IV. 314; — ther sele sidde ræter ting i Otensæ biscops dømæ (1396). DoB 57. Se ovf. III. 58911. — hvorfor + kjendte horer foruden den, som sad skrifte (1589). KhS2 VT, 498. Jf fsv sitia dom. (rått) — 5 5. af (isl sitja af) stå af (en hest); hwn sadh aff hesten ochtil ham gik. RD I, 75; sadt hanndtaff hesten och gick til] H (1558), Bov IL 207. — 6) s for (isl sitja fyrir) være pligtig til, stå for »l4"tur; da skulle de oplegge igang, som sider derfor. Bendz 105. — 4) s. i (På) spring: ville til, være i førd med; de Lybske saade i sprynge til en erløss krig gerøst (1538). DM. I 247; — side paa ett spring oc wære redøbon till att fly. PE 428; Rch 75 (ovf, II. 287 a92-9); de sande paa spring imod hannom. Hvf VII. 22). Endnu brugeligt. — 8) s. igen 9: stå til= obage med, skylde; naar prester steliner nogen for theris aarlige ret- lighedt, som the met igen side. Rev" TV. 10.— 9) & op 2; a) stå op (af en seng); (1613). SmB IL. 35 (ovf, II. 706am); GH 73 (ovf. u. førre); M. — b) stige til hest (vogns). M. If sid op nu, hvis du vil med, Søren sitja yår) være ved, have at gøre unmed; BD IL 213 (ovf. III. 398220); — (1478). Barner, Rosenkr. I. dip! 149(ovt: II. 488250); sodo wi affer ok hørde forskrefine P. t. reygenskab (1462). Matzen 158 not. 1. JF være over. — 1911) s. på 0: a) ligge (på); then tijdjeg sadh paa myne knæ, Rkr n6"; skullefhe sidde pan theres knæ, sa lenge de swar igen af koninglige maiestat inge. Rsv" IV. 74; PIV 1092 (ovf Jand for alteret paa knæ (1664). KhS, med uabne hofveder oc oprægte tingre. RFII 341; — sedere in ovis, sidde pan 3åbn); skal hand sidde dom vdi him | æg, logge æg vd. Etym 1135: M. Jr sætte sig. — b) s. på hælene, se ovtf. II. 339252. — c) ». på en sal 9: være skøge. M. Jf VSO: salsjomtru, — d) være fængslet for ar straffes; komgen sagde. at hand skulde bliffue tilstede hos hannem hand skulde side paa sin hals. VIS 424 (jf hals 1));hvis mand andrager enten paa sotte- de sade raadt och rett (1559). Rsv | seng, eller naar mand sidder paa liffvet. 273; — der var den gang 7 be- | Brochm II. 812: den stn fange, som sad paa sit liv (1695). Bircherod 305, Jr på 32); fo sin oppa sith liff, — 12). tilfad, se fad 3);— 18) s. ud 2: stikke ud; bande nn helle sad ud (1602). DM TIL 31. — 14) s. udis: bero på, bestå; sagen sad icke vdi vielsen, men vdi hørsombed o0 lydighed. HvøB. Jf stande i — 15) s. ved 0: være i, i besiddelse af; TSd 10 (ovf, IL, 339b); M. Jf VSO. sidder ved 3), JF be-, for-, igen-, ned-, op-, over-, på-, indes., af, efter-, kvær-, sammen- siddende.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚦᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.